Please accept marketing-cookies to watch this video.
FÅ HJÆLP
Forlad siden

Har du spørgsmål om vold eller brug for nogen at snakke med?

Se hvad andre børn og unge spørger os om

Dreng

16

Dato

05/01/2022

Gåde råd til at studere effektivt

Hvad skal man gøre for at studere på den mest effektive måde, så at man lære mest muligt og undgår at blive stresset?

Svar

Hej du,

Tak for at du skrev ind til os. Herinde rådgiver vi om fysisk og psykisk vold, hvilket jeg kan se, at dit brev ikke handler om. Men jeg vil alligevel give dig et par råd med på vejen.

Noget, der fungerer rigtig godt, når man skal studere, er at planlægge sin tid. Vær ude i god tid med lektierne; undgå at gå i gang dagen før, når du ved, at du har mange ting, du skal læse op på og/eller aflevere. Kig eventuelt forude i dit skema hvis du kan, og så tilrettelægge din uge ud fra de lektier du får for.
Husk, brug ikke mere end 45 min. - 1 time ad gangen, mens du studerer, for så kan man nemt gå død i den. Det er vigtigt, at du husker at holde pauser indimellem også. Du kan evt. sige, at du holder 5 min. pause efter hvert 30 min - eller hvad der nu passer dig. Prøv dig frem.

I forhold til at lære mest muligt, vil jeg anbefale, at du tager noter til det du læser. Skriv noter ned i hånden eller på computeren - på denne måde vil du huske bedre. Det er også vigtigt, at du husker at koncentrere dig, når du studerer. Det kunne for eksempel være, at du sætter dig i fredelige omgivelser og læser. Fjern alt fra dig, som kan distrahere dig, f.eks. din mobiltelefon, iPad, fjernsynet mm. Biblioteket kunne være en mulighed, hvis man ikke kan studere fredeligt derhjemme. Det kunne måske også være, at der er lektiecafé på din skole et par gange om ugen, som du kan tage til.

Jeg ønsker dig held og lykke med det hele!

Vh.
Sameera