Chat anonymt og få gratis samtaleforløb
Please accept marketing-cookies to watch this video.
FÅ HJÆLP
Forlad siden

Brug for at snakke?

Chat med os alle hverdage fra kl. 17-20

Nyt gratis digitalt
undervisningsmateriale!

Var det virkelig vold?

Find ud af om du har oplevet vold i dit liv.

Deltag i Kreativ Konkurrence
og vind 10.000 kr.

Er der noget,
du er i tvivl om?

SE HVAD ANDRE SPØRGER OS OM

Pige

24

Dato

22/07/2022

Jeg ender ofte i forhold hvor jeg lader mine grænser overskride og magtbalancen bliver total ulige. Jeg pleaser og tilpasser mig og ender med at blive manipuleret og undertrykt.

Jeg ender ofte i forhold hvor jeg lader mine grænser overskride og magtbalancen bliver total ulige. Jeg pleaser og tilpasser mig og ender med at blive manipuleret og undertrykt.

Jeg gad godt slippe ud af denne cirkel og prøver derfor at undersøge hvad der kan ligge til grund for at jeg ender med den type mænd som jeg gør.

Jeg har prøvet at se tilbage på min barndom, men jeg har haft en helt almindelig og tryg opvækst så vidt jeg kan se.
Jeg ved dog at jeg har haft meget ondt i maven som lille pige og jeg har nok til dels manglet min far i hverdagen, da jeg er skilsmissebarn men har haft massere af gode weekender med ham og aldrig følt det som et problem. Jeg har haft massere af kærlige familie medlemmer tæt på mig og været elsket højt, uden tvivl. Så der er ikke en konkret hændelse eller en episode jeg husker som jeg kan undersøge nærmere.

Har i nogle gode råd til hvad jeg skal kigge mere på? Kan det virkelig passe at jeg bare falder for de manipulerende typer, som jeg har svært ved at forlade, selvom jeg tydeligt kan se at forholdet ikke er sundt for mig, uden der ligger noget fra min barndom til grund for dette?

Svar

Kære du.

Tak for dit meget indsigtsfulde brev! Det er rørende og inspirerende at læse!

Du fortæller, at du tit ender i forhold hvor magtbalancen er skæv. Du vil gerne finde ud af hvorfor du pleaser og tilpasser og ender med at føle dig undertrygt.

Du fortæller videre at du ikke ummidelbart kan se problemet i barndommen, foruden en svær skilsmisse. Du har været elsket meget af forskellige familiemedlemmer.

Så hvad skal du gøre, for at undersøge dette nemmere?

Det første jeg vil fortælle dig, er at du ikke behøver at undersøge det alene. Vi vil gerne undersøge det sammen med dig. Jeg synes du skal tage imod vores tilbud om et samtaleforløb. Du kan få op til 10 samtaler gratis og anonymt med en erfaren rådgiver. Det kan gøres enten telefonisk eller fysisk i lokaler i København.

Det vi undersøger, er nemlig, hvorfor jeg gør som jeg gør i forhold og hvad årsagen til dette?

Noget af det vi ville arbejde med i din "sag" er at tage dine følelser alvorligt. Når du kan mærke, at du bliver ked af, at blive undertrygt, hvordan kan du så lære dig selv, at tage den følelse alvorligt og hvordan ville det se ud, hvis du faktisk handlede alvorligt på den følelse?

Derudover ville vi nok kigge på hvordan du oplevede dine forældres relation til hinanden - er der nogle mønstre du søger at undgå fx?

Hvis det lyder som noget for dig, så skal du bare sende en mail til anders@brydtavsheden.dk.

Håber vi hører fra dig!

Mvh Bryd Tavsheden