Pige
12
23/07/2022
Mine forældre er sure og råber ad mig
Har overvejet løbe hjemmefra på grund af mine forældre altid er sure og råber af mig og hver gang vi snakker ender det med vi skændes
Kære du
Tak fordi du skriver til Bryd Tavsheden, hvor vi kan hjælpe med at besvare spørgsmål om vold. Og hvor vi kan hjælpe med at tale om vold og de følelser, der kan opstå ved at være udsat for vold eller udsætte andre for vold.
Jeg forstår på dig, at du overvejer at løbe hjemmefra fordi dine forældre er sure og råber af dig, og når I forsøger at snakke om det, så skændes I.
Det lyder slet ikke rart for hverken dig eller dine forældre. Og jeg tænker, om det kunne hjælpe jer, hvis I fik en uden for familien til at hjælpe jer med at tale om det I hver især oplever.
Jeg spørger fordi jeg ved, at man kan få hjælp enten ved at henvende sig til den kommune I bor i. Det kan også være en lærer på din skole kan hjælpe dig, hvis der er en lærer du har tillid til. Nu er det jo skoleferie, så derfor kan det også være, at Børns Vilkår kan hjælpe. Jeg vil foreslå dig at ringe til Børnetelefonen og tale med dem. Måske kan du endda foreslå dine forældre, at I sammen kontakter Børnetelefonen eller jeres kommune.
Du er også velkommen til at kontakte Bryd Tavsheden på vores chat, så kan vi sammen tale om det du oplever og om du måske også føler dig udsat for voldelig adfærd.
Pas på dig selv!
Mange hilsner
Bryd Tavsheden