Chat anonymt og få gratis samtaleforløb
Please accept marketing-cookies to watch this video.
FÅ HJÆLP
Forlad siden

Brug for at snakke?

Chat med os alle hverdage fra kl. 17-20

Nyt gratis digitalt
undervisningsmateriale!

Var det virkelig vold?

Find ud af om du har oplevet vold i dit liv.

Deltag i Kreativ Konkurrence
og vind 10.000 kr.

Er der noget,
du er i tvivl om?

SE HVAD ANDRE SPØRGER OS OM

Pige

15

Dato

25/07/2022

Pludselig prøver han at overtale mig til sex, men jeg siger pænt nej.

Det er en episode som skete da jeg var 13-14 år.
Der var en dreng som skrev til mig på Messenger, vi skrev i noget tid og besluttede at mødes på en skole, vi mødes og snakker lidt om hverdags ting og pludselig prøver han og overtale mig til sex men jeg siger pænt nej fordi han 17-18 år og jeg bare ikke havde lyst, men på en måde for han overtalt mig “kan virkelig ikke huske hvordan han kunne overtale mig” men jeg giver op og han for lov, jeg er skide bange, jeg kan huske at jeg bare ligge der og alt går sort, da han så blev færdig, tog jeg mit tøj på og gik, det eneste jeg tænkte på, på vej hjem var “mor skal slet ikke vide det” eller “var det der ikke en voldtægt” jeg fortalte det ikke til nogen, det var først et år senere.
Derfor jeg skriver er fordi jeg stadig går rundt og er sur på mig selv, fordi jeg kunne jo bare sige nej, men det var fanme svært.

Svar

Kære du.

Hvor er det godt du skriver. Vi vil rigtig gerne hjælpe dig, så godt vi kan.

Du fortæller om en hændelse, da du var 13-14 år, hvor en fyr på 17-18 år overtalte dig til at have sex imod din vilje. Du fortæller at du ikke havde lyst og sagde pænt nej. Men han pressede på og du gav til sidst op, da han gennemtvang sin vilje ved at ligge et stort pres på dig og ikke accepterede dit nej. Du fortæller at du var skide bange og at alt gik i sort. Dette er en helt naturlig chok-reaktion når man bliver udsat for noget meget voldsomt og grænseoverskridende. Du fortæller at når du gik hjem derfra, så tænkte du, at din mor ikke skulle vide det og tænkte “var det der ikke en voldtægt”.

Det er jeg virkelig ked af at høre. Det er en rigtig ubehagelig oplevelse du har haft og det som ham den ældre fyr gjorde, det er på ingen måder okay og faktisk ulovligt. I Danmark er den seksuelle lavalder 15 år. Det betyder, at en der er 17-18 år ikke må have sex med en der er 13-14 år, som du var på daværende tidspunkt. Jeg ved ikke præcist hvornår hændelsen fandt sted, men d. 1. januar 2021 trådte samtykkeloven i kræft, som der betyder, at man ikke må have sex med en anden uden vedkommens samtykke. Man må heller ikke presse den anden til at give efter og på den måde tvinge sin vilje igennem. Et nej er et nej. Det nej du har sagt er godt nok, det behøver ikke at skulle siges endnu hårdere. Bryder han dit nej, så du giver efter og lader ham få lov, så er det stadig forbudt. Så er det et seksuelt overgreb under social tvang. Hvis man bryder samtykkeloven, så kan man sigtes for voldtægt.

Du fortæller, at du ikke fortalte det til nogen før efter et år. Jeg ved ikke hvem du har sagt det til, men det kan være en virkelig god ide at fortælle det til din mor. Det er vigtigt at du får den sociale støtte fra din familie, så de kan hjælpe dig når du er plaget af svære tanker. Du fortæller at du var modig at sige det til nogen efter et år. Du har været modig at skrive ind til os og række hånden ud efter hjælp, hvilket er rigtig godt og det helt rigtige at gøre. Jeg håber du nu også kan finde modet og styrken til at sige det til din familie, selvom det kan være svært, så de kan give dig den hjælp du har brug for.

Du skriver, at grunden til at du skriver ind til os nu, det er fordi du er sur på dig selv over, at du ikke sagde tydligere fra overfor ham den ældre fyr. Du bebrejder dig selv, fordi du "kunne jo bare sige nej, men det var fanme svært." Du skriver at du sagde et "pænt nej", og det nej er godt nok, det behøver ikke at være tydeligere. Sagen er, at han ikke havde lyst til at respekterer dit nej. Uanset hvor hårdt du havde sagt fra, så havde han ikke tænkt sig at respekterer det. Når han ikke ville respekterer det, så bliver det en kamp om, hvem der har den stærkeste vilje og hvem der bukker under. Langt de fleste der bliver udsat for seksuelle overgreb og voldtægt, de bebrejder sig selv over at de ikke gjorde mere modstand. Men det var jo en ulige kamp. En 17-18 årig mand, der er fast besluttet og ikke respekterer dig, har en langt stærkere vilje end en 13-14 årig. Han knækkede din vilje fordi han var ældre og stærkere. Det er derfor det føltes så svært at sige tydeligt nok "nej", for han ville alligevel ikke respekterer det og var stærkere end dig. Det var en helt urimelig situation at blive sat i for dig og der var nok ikke noget du kunne have gjort. Han knækkede dig og gjorde vold imod dig. Det er ikke din skyld, han forbrød sig imod dig. Han overtrådte med vilje dine grænser, fordi han vidste han kunne slippe afsted med det. Det han har gjort er vold og det er på ingen måder okay.

Når man har oplevet noget så grænseoverskridende og ubehageligt, så er det vigtigt at man får den rette hjælp. Jeg håber din familie kan støtte dig. Hvis det er muligt, så kunne det være en god ide at få hjælp hos en psykolog til at få bearbejdet traumet. Du kan få gratis psykologhjælp gennem din læge når du har været udsat for seksuel vold. Du er også meget velkommen til at skrive til os på chatten, der har åbent mandag til fredag kl. 17-20 eller ringe til os mandag til torsdag kl. 17-20 på 44 45 20 90. Telefonen har sommerferie i juli, men åbner igen start august.

Jeg håber du kunne bruge vores hjælp. Vi vil rigtig gerne hjælpe dig så godt vi kan.

Mvh. Bryd Tavsheden.