Chat anonymt og få gratis samtaleforløb
Please accept marketing-cookies to watch this video.
FÅ HJÆLP
Forlad siden

Brug for at snakke?

Chat med os alle hverdage fra kl. 17-20

Deltag i Kreativ Konkurrence
og vind 10.000 kr.

Var det virkelig vold?

Find ud af om du har oplevet vold i dit liv.

Er der noget,
du er i tvivl om?

SE HVAD ANDRE SPØRGER OS OM

Dreng

16

Dato

09/02/2019

Mine forældre slår mig når jeg gør nogle forkerte ting i deres øjne

Hejsa Jeg ville skrive ind da jeg oplever vold derhjemme. Mine forældre slår mig når jeg gør nogle forkerte ting i deres øjne. Jeg vil bare væk herfra og har tænkt om at løbe hjemmefra flere gange nu. Jeg vil bare alt andet end at være her. Tak på forhånd

Svar

Hej dreng på 16 Tak for dit brev. Det er meget kort, så derfor er det svært for mig at rådgive dig konkret. DU skriver ,at du er 16 og dermed ikke myndig. Derfor skal der findes en læsning, som både tilgodeser dine forståelige behov og som holder sig inden for lovens rammer. Jeg kan godt forstå, du kan føle dig fristet til at løbe bort, men det er jo kun meget kortsigtet. Du skal jo både have et sted at bo gennem længere tid og du skal også have noget at leve af. Og dine forældre har stadig forældremyndigheden over dig, selv om du har ret til at blive hørt. Jeg vil derfor gerne foreslå dig nogle muligheder, som vil kunne hjælpe dig. Du kan enten ringe til os eller bruge vores chat, så vi får et lidt bedre indtryk af din samlede situation, og hvad der måske allerede har været forsøgt. Dermed kan vi også meget bedre råde og hjælpe dig/din familie videre, for selvfølgelig skal du ikke udsættes for vold, sådan som det sker lige nu. Du kan også kontakte din skoleleder eller din kommunes borgerservice, og forklare dem din situation og bede om hjælp. Måske kan et efterskoleophold komme på tale eller du kan flytte i en ungdomsbolig med kommunens hjælp. Der er flere muligheder, men du er nødt til at give os lidt flere oplysninger, så vi kan hjælpe dig ud af volden. Så jeg håber meget du vil kontakte enten os igen eller din skoleleder/kommune. Pas rigtig godt på din selv.
De varmeste hilsner

Anne