Vi hjælper børn og unge med at bryde tavsheden om vold
Please accept marketing-cookies to watch this video.
FÅ HJÆLP
Forlad siden
7_PsykiskVold

Vi hjælper børn og unge med at bryde tavsheden om vold

2_LatentVold

Se hvad børn og unge blandt andet spørger os om

Pige

14

Dato

27/09/2021

Jeg tør ikke fortælle mine forældre ting. Er det psykisk vold?

1. Min mor siger til mig at jeg at jeg ikke må være sammen med min ven(der har en spiseforstyrrelse), hvis jeg ikke begynder ant spise mere, fordi hun tror det er derfor jeg ikke spiser. Men i virkeligheden er det fordi hun hele tiden fortæller mig at jeg er "tyndfed" og "hvis du bliver ved med at spise sådan der bliver du tyk"

2. Jeg er altid bange for mine forældres reaktion når jeg vil fortælle dem nogen. Jeg er som regel bange for at de råber af mig eller tager nogle ting fra mig.

jeg er i tvivl om det er psykisk vold eller ej?

Svar

Kære du
Tak for dit brev til os, her hos Bryd Tavsheden.
Det er altid svært at vurdere andres familiedynamikker ud fra de relativt få oplysninger, der er mulige at give over skrift.
Derfor kan jeg ikke svare dig direkte på om det er psykisk vold, men jeg vil sige, at det lyder rigtig ubehageligt at du er bange for dine forældres reaktion, og det er meget uhensigtsmæssigt at du derfor måske tøver med at fortælle dem noget, af frygt for at de råber af dig eller tager noget fra dig.
Det er bedst hvis man kan kommunikere om alt med sine forældre, og at der er respekt begge veje i kommunikationen. Jeg synes at du skal tale med dine forældre om din frygt for at komme til dem med ting du bærer på, og tale med dem om, hvordan I bedst kan kommunikere, så alle føler sig hørt og respekteret.
Måske skal I gå en tur sammen og finde en flot sten, som I kan bruge når I taler sammen fremover. Så er det kun den person der har stenen, der må tale, og de andre skal lytte, og så giver man den videre bagefter.
På den måde bliver alle hørt.
Hvis du ikke føler at det er trygt at tale direkte med dine forældre om det her, så kan du måske tale med en af dine lærere om dine bekymringer, og få dem til at hjælpe dig med hvordan du kan få det sagt, eller måske sige det sammen med dig. Eller en af dine gode venners forældre, eller et andet familiemedlem du stoler på.
God kommunikation kan løse rigtig meget, og jeg tror at det er første skridt på vejen for dig og din familie.
Hvis du har brug for mere hjælp, så er du velkommen til at skrive herind på vores chat eller ringe til os i åbningstiden, så vil vi rigtig gerne vejlede dig videre.
Jeg ønsker dig alt godt
De bedste hilsner
Bryd Tavsheden

Skriv til brevkassen og få svar indenfor 24 timer