Vi hjælper børn og unge med at bryde tavsheden om vold
Please accept marketing-cookies to watch this video.
FÅ HJÆLP
Forlad siden
7_PsykiskVold

Vi hjælper børn og unge med at bryde tavsheden om vold

2_LatentVold

Se hvad børn og unge blandt andet spørger os om

Pige

18

Dato

14/11/2021

Kæreste meget kontrollerende.

Min kæreste er meget kontrollerende og bliver nemt jaloux fordi jeg skriver med mine drenge kammerater, men når han skriver med sine pigevenner er det helt okay. Men det er det ikke ved mig så er det forkert

Svar

Kære pige på 18 år.
Tak for dit brev, det er godt at du skriver. Jeg er helt enig med dig i at du skal kunne skrive med dine venner uanset om det er drenge eller pige. Ligesom din kæreste gør med sine venner.

Det er ikke så godt at han synes at han skal bestemme over dig. Lige nu er det hvem du skriver med, men vi ved, at det nogen gange bliver flere ting. Såsom hvilke venner du må se, hvilke fester du må gå til, hvilket tøj du må have på. Og så bliver det meget kontrol overfor dig.

Kan du mon tale med din kæreste om det ? At han ikke kan bestemme, og at du har ret til det samme som ham.
Tale med ham om at han kan stole på dig, at det er jer der er kærester og de andre er venner.

Jeg ved at det kan være svært at tale om med forældre, men måske ville det være en god ide at vende det med dine forældre, så de kan støtte dig.

Du kunne også skrive til vores chat og få talt mere om det, så du selv kan blive mere klar på hvordan du vil forholde dig.

Du kan læse om chattens åbningstider på vores hjemmeside.

Held og lykke med at få det på plads med kæresten.

Mange hilsner Herdis.

Skriv til brevkassen og få svar indenfor 24 timer