Få hjælp Forlad siden Chatten er åben

BREVKASSEN

BREVKASSEN ER ÅBEN

Skriv til os anonymt eller læs tidligere breve og vores svar herunder.

VI SVARER HURTIGST MULIGT

 Har du brug for akut hjælp uden for vores åbningstid, kan du kontakte Lev Uden Vold på 1888.

Brevkassen er anonym

SKRIV HVAD DU HAR PÅ HJERTE

Er du i tvivl om du har oplevet vold? Er du usikker på, hvad vold egentlig er? Har du en oplevelse med vold, som du har brug for at dele?

Så er du landet det rigtige sted, her i Bryd Tavshedens brevkasse. Når du skriver til os er det gratis og anonymt. Vi svarer hurtigst muligt.

Alle vores rådgivere ved rigtigt meget om vold og kan helt sikkert svare på dit spørgsmål og give dig et godt råd med på vejen.  Vi oplever at rigtigt mange voldsudsatte børn og unge spørger os om vold og søger gode råd. I vores brevkasse, kan du derfor få hjælp til at finde ud af hvad du har oplevet og hvad du kan gøre, hvis du har oplevet vold.

I Brevkassen kan du også se, hvad andre har spurgt om, og hvilke svar vores rådgivere har givet dem.

HAR BREVKASSEN HJULPET DIG I DIN SITUATION?

SE HVAD ANDRE SPØRGER OS OM

Anden kønsidentitet

14

Dato

10/06/2025

Har det rigtigt svært med alt og har tænkt over forskellige måder at komme væk fra den her verden på

Hej jeg er en som går og har det rigtigt svært med alt og har tænkt over forskellige måder at komme væk fra den her verden på, men jeg vil både væk fordi jeg ikke vil være her i mit liv nu, men jeg vil ikke væk fordi jeg ikke ved hvad der sker på den anden side. Kan du hjælpe mig?

Svar

Hej. Hvor er det modigt af dig at bede om hjælp.

Jeg kan forestille mig, det ikke er let at være dig, og at du måske føler dig alene med de tanker og følelser, du beskriver. Jeg får lyst til at spørge dig, om du har nogen, du kan tale med om de svære tanker? Det kan for eksempel være en ven, en lærer eller et familiemedlem, du føler dig tryg ved. For livet er hårdt nogle gange, og det kan være svært at vide, hvordan man skal tackle det, særligt hvis man går og holder tingene inde. Derfor er det rigtig flot, at du skriver til os, og det viser også, at du er stærk og gerne vil kæmpe for at få det bedre. Nogle gange kan det også hjælpe at vende negative tanker til positive, for eksempel ved at nævne en eller tre positive ting, der gør, at du ikke har lyst til at komme væk fra dit liv lige nu? Det kan være alt fra en god sang, et godt minde, en person, du holder af eller noget helt fjerde.

Du er velkommen til at kontakte os igen, enten på chatten eller på tlf. +45 44 45 20 90. Åbningstiderne er tirsdage-torsdage fra kl. 17-20. Ellers kan du skrive eller ringe til Børnetelefonen på tlf. 116 111. De har altid åbent.

Jeg hepper på dig og ønsker dig held og lykke!

De bedste hilsener
Bryd Tavsheden