BREVKASSEN ER ÅBEN
Skriv til os anonymt eller læs tidligere breve og vores svar herunder.
Chatten er åben
Skriv til os anonymt eller læs tidligere breve og vores svar herunder.
Har du brug for akut hjælp uden for vores åbningstid, kan du kontakte Lev Uden Vold på 1888.
Brevkassen er anonym

Er du i tvivl om du har oplevet vold? Er du usikker på, hvad vold egentlig er? Har du en oplevelse med vold, som du har brug for at dele?
Så er du landet det rigtige sted, her i Bryd Tavshedens brevkasse. Når du skriver til os er det gratis og anonymt. Vi svarer hurtigst muligt.
Alle vores rådgivere ved rigtigt meget om vold og kan helt sikkert svare på dit spørgsmål og give dig et godt råd med på vejen. Vi oplever at rigtigt mange voldsudsatte børn og unge spørger os om vold og søger gode råd. I vores brevkasse, kan du derfor få hjælp til at finde ud af hvad du har oplevet og hvad du kan gøre, hvis du har oplevet vold.
I Brevkassen kan du også se, hvad andre har spurgt om, og hvilke svar vores rådgivere har givet dem.
Pige/kvinde
20
11/07/2025
Jeg har flere år tænkt på selvmord
Jeg vil dø og har over flere år tænkt på selvmord
Kære du,
Jeg er utroligt ked af at høre, at du har det sådan. Tanker om selvmord bør tages meget alvorligt, og det er modigt, at du deler det her.
Bryd Tavsheden er en organisation, der hjælper børn og unge i alderen 13-24 år med at tale om vold. Jeg er i tvivl om, hvorvidt din henvendelse handler om vold, da det ikke er beskrevet i dit brev. Det betyder dog ikke, at det du fortæller mig, ikke er alvorligt. Tværtimod, og derfor vil jeg bede dig kontakte Livsliniens telefonrådgivning på: 70 20 12 01. Deres telefontid er alle årets dage fra kl. 11-05, og du er altid anonym. De er meget dygtige, og specialiserede i at hjælpe unge, der har det ligesom dig. De kan hjælpe dig til at sætte ord på det, der er svært, og hjælpe dig til at se andre muligheder end selvmord.
Hvis du står i en akut situation, hvor du har gjort skade på dig selv, skal du straks kontakte en læge på 112.
Jeg håber inderligt, at du får den hjælp du har brug for.
Husk, at der altid er lys at finde.
Kærlige hilsner,
Bryd Tavsheden.