BREVKASSEN ER ÅBEN
Skriv til os anonymt eller læs tidligere breve og vores svar herunder.
Chatten er åben
Skriv til os anonymt eller læs tidligere breve og vores svar herunder.
Har du brug for akut hjælp uden for vores åbningstid, kan du kontakte Lev Uden Vold på 1888.
Brevkassen er anonym

Er du i tvivl om du har oplevet vold? Er du usikker på, hvad vold egentlig er? Har du en oplevelse med vold, som du har brug for at dele?
Så er du landet det rigtige sted, her i Bryd Tavshedens brevkasse. Når du skriver til os er det gratis og anonymt. Vi svarer hurtigst muligt.
Alle vores rådgivere ved rigtigt meget om vold og kan helt sikkert svare på dit spørgsmål og give dig et godt råd med på vejen. Vi oplever at rigtigt mange voldsudsatte børn og unge spørger os om vold og søger gode råd. I vores brevkasse, kan du derfor få hjælp til at finde ud af hvad du har oplevet og hvad du kan gøre, hvis du har oplevet vold.
I Brevkassen kan du også se, hvad andre har spurgt om, og hvilke svar vores rådgivere har givet dem.
Pige/kvinde
51
24/09/2025
Jeg oplever gentagne gange psykisk pres og kontrol fra en person jeg kender
Hej jeg oplever gentagne gange psykisk pres og kontrol fra en person jeg kender. Det dræner og påvirker min hverdag nu, da det stod på 2 timer i går. Jeg har brug for råd til hvordan jeg kan beskytte mig selv og sætte grænser.
Jeg ønsker at være anonym. Tak for hjælpen.
Kære dig
Mange tak for dit brev.
Det som du oplever lyder på ingen måde rart, og jeg kan godt forstå, at du føler dig drænet, og at det påvirker din hverdag.
Det kan godt lyde som om, at du bliver udsat for psykisk vold.
Psykisk vold er en form for vold, der udføres gentagne gange gennem ord og handlinger med det formål at kontrollere, manipulere, nedgøre, tilsvine eller styre din adfærd og identitet. Det er en vedvarende form for vold, der sigter mod at dominere, afskrække, true eller forårsage smerte. I relationer, hvor psykisk vold forekommer, er magtbalancen ofte skæv, hvilket betyder, at parterne ikke deltager på lige vilkår. Det er værd at bemærke, at intentionen bag handlingerne ikke er afgørende for, om der er tale om psykisk vold eller ej.
I Bryd Tavsheden rådgiver vi unge mellem 13-24 år, der har vold tæt på livet. Jeg vil derfor foreslå dig at kontakte Startlinjen, som hjælper voksne, der er i en svær situation med vold. De kan kontaktes på telefonnummeret 35 36 26 00. De har åbent hver dag mellem kl. 16-23 på telefonen. Her vil du også være anonym.
Jeg ønsker dig alt muligt held og lykke med det hele.
De bedste hilsner
Bryd Tavsheden