Skriv anonymt i brevkassen – Bryd Tavsheden hjælper dig Skriv anonymt i brevkassen – Bryd Tavsheden hjælper dig
Få hjælp Forlad siden Chatten er åben

BREVKASSEN

BREVKASSEN ER ÅBEN

Skriv til os anonymt eller læs tidligere breve og vores svar herunder.

VI SVARER HURTIGST MULIGT

 Har du brug for akut hjælp uden for vores åbningstid, kan du kontakte Lev Uden Vold på 1888.

Brevkassen er anonym

SKRIV HVAD DU HAR PÅ HJERTE

Er du i tvivl om du har oplevet vold? Er du usikker på, hvad vold egentlig er? Har du en oplevelse med vold, som du har brug for at dele?

Så er du landet det rigtige sted, her i Bryd Tavshedens brevkasse. Når du skriver til os er det gratis og anonymt. Hvis du kommer til at skrive noget så du eller andre ikke længere er anonyme, skriver vi det om, så anonymiteten bevares. Brevene besvares de dage chatten er åben.

Alle vores rådgivere ved rigtigt meget om vold og kan helt sikkert svare på dit spørgsmål og give dig et godt råd med på vejen.  Vi oplever at rigtigt mange voldsudsatte børn og unge spørger os om vold og søger gode råd. I vores brevkasse, kan du derfor få hjælp til at finde ud af hvad du har oplevet og hvad du kan gøre, hvis du har oplevet vold.

I Brevkassen kan du også se, hvad andre har spurgt om, og hvilke svar vores rådgivere har givet dem.

HAR BREVKASSEN HJULPET DIG I DIN SITUATION?

SE HVAD ANDRE SPØRGER OS OM

Pige/kvinde

16

Dato

19/03/2026

Fysisk voldelig mod mig og min lillesøster...

Mine forældre blev skilt i 2018 der var jeg 8 og min lillesøster var 7. Da mine forældre blev skilt er det ca der min far begyndte at være fysisk voldig mod mig og min lillesøster. Han tog hårdt fat i vores arme så vi havde altid blåmærker. Han plejede at blive så sur at kan tog fat i os og smed os udenfor i kulden uden noget overtøj. Han plejede at slukke lyset fra sin elboks så der var belravende mørkt i den del af huset vi var i ( vores værelset, gang og badeværelset) han har før låst min søster inde på sit værelse så hun ikke kunne komme ud. Han har før taget fat i min bamse og revet hovdet af den, hvor han derefter sparkede mig i maven. Han rev os i håret så klumper af hår ville falde ud osv. Jeg kan huske jeg plejde at gemme mig under min dyne og ryste af skræk for ham. Han har altid råbt af os og som relt startede det med at han var urilfreds med at vi ikke ryttede og nok eller vi ikke hjalp til i huset. Han råber stadig rigtig meget og vi skændes rigtigt meget. Forleden sagde han i vi bare skulle flytte ud og han ikke vil have vi bor hos ham hvis ikke vi kan leve inden for hand rammer når jeg spørger ham hvilke rammer handlet det om vi ikke rytter nok op eller hjælper til. Han er følseskold og har indrømmet han ikke elsker os. Og så snart vi bliver 18 skal han sælge huset og flytte ud med sin kæreste. Han råber altid og jeg hader det virkelig. Når så han lavet nogen nye regler såsom min søster kun må være sammen med sin kæreste i weekenden kan han ikke forklare hvorfor. Bare at det er nemmere for ham og at han bestemmer her i huset. Min mor kalder ham en robot fordi han ikke har føleser en narcissist osv. jeg boede halvdelen af tiden hos min mor og min far men flyttede perminent hjem til min far efter en hendelse som virkelig bare bekræftede hvordan min mor er. Lidt baghistorie så er min mor alcholiker hun er en kæmpe følsesbombe men også meget manipulerende. I december var jeg lige kommet hjem til hende jeg havde pakket ud og mig mor min mor skændes fordi jeg ikke havde været i skole et par dage og min lærer havde skrevet til hende hun troede mig med at skrive tilbage til ham og sige jeg pjækkede ( selvom det ikke passer) hun havde ikke engang spurgt mig hvorfor jeg ikke var kommet og jeg var sur over hun bare gik ud fra det btw så var hun fuld imens. Jeg gik i bad og det vidste hun også kl var måske 11 eller 12 om aftenen og jeg skulle gøre mig klar til at komme i skole. Jeg var kommet ud af badet og var inde i badeværelset da hun begynder at snakke til mig jeg svarede hende kort men hun var fuld og jeg var mega træt af hende så jeg holdte mig for ørene. Og lige pluslig banker hun hårdt på døren og tager fat i håntaget hun snakker i telefon med nogen og nu aner jeg ikke hvaf hun har gang i jeg holder mig stadig for ørene og hun råber af mig og prøver at sparke døren ned hun går også udenfor og prøver at kigge ind af vinduet og banker så på den. På et tiddpunkt endet hun med at åbne døren aner ikke hvordan, hun kigger på mig og spørger hvad jeg laver men jeg lukket bare døren igen. Da hun på et tidspunkt går udenfor løber jeg ind på mit værelse efter min oplader fordi min telefon var ved at gå i død, jeg skrev til min søster at hun skulle vække min far og de skulle hente mig. Jeg finder så ud af at hun havde ringet til politiet og havde sagt jeg havde dræbt migselv og hun troede jeg var død. Men jeg har aldrig prøvet at dræbe migselv og jeg har aldrig lavet selskade før. Desuden endte hun med at åbne døren på et tiddspunkt hvor hun overhovet ikke regerede på at se mig i live som hun i virkeligheden gost vidste det hun gik bare udenfor og snakkede i telefonen. Nå men min søster og far kom og jeg tog dethjem jeg græd og min far spurgte mig ikke engeng om jeg var okay. Efter jeg perminet er flyttede herud er ham bare blevet endu mere sur og vi skændes altid. Jeg kan heller ikke hjælpe min søster med at komme væk herfra. Vi vil meget gerne flytte ud.

Svar

Kære du,
Først og fremmest – tak for at dele din historie med os. Det kræver mod og styrke at dele så sårbar en oplevelse, hvilket du til en start skal have kæmpe ros for at gøre. Det lyder yderst ubehageligt, at du af dine primære omsorgspersoner, desværre ikke får den rette omsorg, men tvært imod bliver mødt med det du beskriver, som meget alvorligt. Jeg håber at du i denne svære tid husker dig selv og din søster på, at intet af det i udsættes for er jeres skyld. I Danmark er det ulovligt at udsætte børn for vold, og du har en lang række rettigheder, der blandt andet siger at du ikke må blive slået eller truet, at du selv må bestemme over egen krop, og at ingen må tvinge dig til noget, der overskrider dine grænser. Jeres oplevelse med at blive låst udenfor i kulden, at få spark i maven og at skulle gå at frygte, hvad dernæst kan ske er tydelige akutte ting, som bekymrer mig, da jeg læser dit brev.
Det er dermed helt naturligt og forståeligt, at du føler jer fanget i et så ubehagelig et hjem, og at du søger en tryghed i at komme væk hjemmefra, og væk fra volden og nogle vilkår du selvfølgelig ikke skal leve under. I den anledning finder jeg det relevant at informere dig om din mulighed for at skrive ind til en åben anonym rådgivning i alle landets kommuner, hvor du kan kontakte en medarbejder i din egen kommune om din oplevelse i hjemmet, der er meget seriøs, som du ikke skal sidde med alene. Du finder den ved at søge på nettet ved at skrive din kommunes navn og tilføje ” åben anonym rådgivning”.
Den åbne anonyme rådgivning kan hjælpe dig med at finde hjælp og støtte til dig og din søster, som blandt andet kunne være at finde et andet sted at bo, så I kan modtage den tryghed og omsorg I fortjener. Hvis det kan virke for grænseoverskridende at gøre følgende, håber jeg at du kan gå til en voksen du er tryg ved, som kunne være en skolelærer og fortæller om situationen derhjemme.
Det du beskriver, oplever jeg som en akut situation, hvilket jeg håber du får modet til at gå videre med.
Endnu en gang: hvor er det stærkt, at du rakte ud og bad om hjælp.
Bedste Hilsner fra os i Bryd Tavsheden.