fbpx
Наши партнеры
FÅ HJÆLP
..
Forlad siden

Brevkassen

Skriv en anonym besked med dine spørgsmål eller dine bekymringer til vores dygtige rådgivere og få svar inden for 24 timer. I Brevkassen kan du også se, hvad andre har spurgt om, og hvilke svar vores rådgivere har givet dem.

Brevkassen er åben

Skriv til os 100% anonymt eller læs tidligere
breve og vores svar herunder.

Svartid

Inden for 24 timer

Pige

15

Dato

15/11/2018

Dette gør, at jeg nærmest er bange for at åbne munden ved middagsbordet

Hej. Jeg er en pige på 15 år, som bor i en familie, der ser glad ud udadtil. Realiteten er dog, at jeg bliver kørt på mentalt hver dag. Jeg kan komme til at sige en lille ting forkert, hvor de går helt amok, og kan finde på at straffe mig i en uge af gangen, og være sure det næste lange stykke tid. Dette gør, at jeg nærmest er bange for at åbne munden ved middagsbordet, for det ender altid ud i, at de flipper ud, og jeg begynder at græde. Jeg ved ikke, om det går ind under psykisk vold, men jeg føler bestemt ikke, at jeg skulle gå og være bange for, hvordan mine forældre reagere 24/7...

Svar

Kære pige på 15 år. Tak for dit brev, det er godt at du skriver og fortæller om dit liv. Og jeg tænker at du er udsat for psykisk vold. For psykisk vold er når en person ofte bliver talt dårligt til. Jeg tænker at den lange tid hvor stemningen er svær og hvor du bliver straffet er usund for dig. Ingen kan nok undgå at skændes men et skænderi skal også slutte. Ikke vare ved i en hel uge. Nu skriver du ikke så meget, så jeg tænker på om du mon har nogle søskende, og om de oplever det samme ? For hvis I er flere søskende kan I måske en dag, hvor stemningen er god, tale med jeres forældre om at den lange surhed og staffe er svær for jer. Jeg tænker også på om der er nogle i familien som du kan tale med ? Bedsteforældre eller en tante. Jeg tænker også at du kan skrive til vores chat og der fortælle mere om i hvilke situationer der sker og få rådgivning som kan være mere direkte til dig. Mange hilsner

Herdis