Få hjælp Forlad siden Chatten er åben

BREVKASSE

Brevkassen er åben

Skriv til os anonymt eller læs tidligere breve og vores svar herunder.

Vi svarer inden for 24 timer

Brevkassen er anonym

SKRIV HVAD DU HAR PÅ HJERTE

Er du i tvivl om du har oplevet vold? Er du usikker på, hvad vold egentlig er? Har du en oplevelse med vold, som du har brug for at dele?

Så er du landet det rigtige sted, her i Bryd Tavshedens brevkasse. Når du skriver til os er det gratis og anonymt. Vi svarer inden for 24 timer.

Alle vores rådgivere ved rigtigt meget om vold og kan helt sikkert svare på dit spørgsmål og give dig et godt råd med på vejen.  Vi oplever at rigtigt mange voldsudsatte børn og unge spørger os om vold og søger gode råd. I vores brevkasse, kan du derfor få hjælp til at finde ud af hvad du har oplevet og hvad du kan gøre, hvis du har oplevet vold.

I Brevkassen kan du også se, hvad andre har spurgt om, og hvilke svar vores rådgivere har givet dem.

SE HVAD ANDRE SPØRGER OS OM

Pige

15

Dato

15/11/2018

Dette gør, at jeg nærmest er bange for at åbne munden ved middagsbordet

Hej. Jeg er en pige på 15 år, som bor i en familie, der ser glad ud udadtil. Realiteten er dog, at jeg bliver kørt på mentalt hver dag. Jeg kan komme til at sige en lille ting forkert, hvor de går helt amok, og kan finde på at straffe mig i en uge af gangen, og være sure det næste lange stykke tid. Dette gør, at jeg nærmest er bange for at åbne munden ved middagsbordet, for det ender altid ud i, at de flipper ud, og jeg begynder at græde. Jeg ved ikke, om det går ind under psykisk vold, men jeg føler bestemt ikke, at jeg skulle gå og være bange for, hvordan mine forældre reagere 24/7...

Svar

Kære pige på 15 år. Tak for dit brev, det er godt at du skriver og fortæller om dit liv. Og jeg tænker at du er udsat for psykisk vold. For psykisk vold er når en person ofte bliver talt dårligt til. Jeg tænker at den lange tid hvor stemningen er svær og hvor du bliver straffet er usund for dig. Ingen kan nok undgå at skændes men et skænderi skal også slutte. Ikke vare ved i en hel uge. Nu skriver du ikke så meget, så jeg tænker på om du mon har nogle søskende, og om de oplever det samme ? For hvis I er flere søskende kan I måske en dag, hvor stemningen er god, tale med jeres forældre om at den lange surhed og staffe er svær for jer. Jeg tænker også på om der er nogle i familien som du kan tale med ? Bedsteforældre eller en tante. Jeg tænker også at du kan skrive til vores chat og der fortælle mere om i hvilke situationer der sker og få rådgivning som kan være mere direkte til dig. Mange hilsner

Herdis