fbpx
Отзывы о микрокредитных компаниях:
FÅ HJÆLP
..
Forlad siden

Brevkassen

Skriv en anonym besked med dine spørgsmål eller dine bekymringer til vores dygtige rådgivere og få svar inden for 24 timer. I Brevkassen kan du også se, hvad andre har spurgt om, og hvilke svar vores rådgivere har givet dem.

Brevkassen er åben

Skriv til os 100% anonymt eller læs tidligere
breve og vores svar herunder.

Svartid

Inden for 24 timer

Pige

45

Dato

16/07/2019

Er det mig eller min kæreste, der udøver psykisk vold?

Hej.
Jeg er måske lidt for gammel til at skrive her.
Men måske I kan henvise mig et andet sted at få hjælp. Gerne anonymt.
Jeg et i tvivl om jeg bliver udsat for psykisk vold. Eller rettere jeg er ikke i tvivl om at der er psykisk vold, kan bare ikke finde ud af om det er min kæreste der gør det eller mig. Har kommet sammen med ham i ca et år nu, og der kommer flere og flere sammenstød.
Sidst endte jeg med selvmordstanker og blev helt apatisk imens han skældte mig voldsomt ud.
Og det hele startede med en situation h og han ikke forstod mig.
Måske er jeg rigtig dårlig til at udtrykke mig.
Er ikke tryg mere.
Synes jeg lyder som et barn. Føler mig også sådan.
Jeg er nok meget følesmæssig afhængig af ham, da jeg er ensom.
Men synes skænderierne bliver værre og værre, samt at jeg får skylden for at være på måder jeg ikke kan genkende.
Men er som sagt blevet voldsomt forvirret.
I starten sagde han undskyld
På det seneste siger han at det er fordi jeg er umulig og egoistisk at vi støder sammen.
Og det kan jeg jo godt være.
Håber I kan hjælpe lidt.
Mvh Michelle

Svar

Kære Michelle,

Tak for dit brev. Selvfølgeliglig kan vi hjælpe dig videre, selvom du ligger udefor vores målgruppe.

Så dét jeg læser ud fra dit brev, er at du er i tvivl om hvem, af dig og din kæreste der udøver psykisk vold. Og allerede her, vil jeg anerkende dig for at du tager ansvar for din situation og din egen rolle i det. Det kan være svært for alle at kigge på de sider af os selv vi ikke bryder os om. Du skriver ikke hvad I siger til hinanden og hvad jeres adfærd er og derfor er det svært for mig at vurdere hvem der reelt udøver psykisk vold.

Du skriver at det hele startede med en situation hvor han ikke forstod dig. Og at han skældte dig ud, hvor du bliver apatisk og får selvmordstanker. Du skriver også at du måske er dårlig til at udtrykke dig. Han siger du er umulig og egoistisk, du erkender at du godt kan være det. Igen, vil jeg anerkende dig for at tage ansvar for din egen rolle i det her. Du nævner hans adfærd har ændret sig.

Jeg kan godt forstå at du er forvirret.

Alle relationer og især parforhold kan være komplekse, fordi vi i bund og grund ser tingene fra hvert vores synspunkt. Vi har alle barnlige følelser. De følelser vi ikke er blevet mødt i som barn, trækker vi ofte med ind i de relationer vi indgår i som voksne. Og når vi så kommer i de følelser, vi ikke ved hvordan vi skal håndtere, ja, så bliver vi barnlige. I parforhold kan vi ofte, helt ubevidst, tricke de følelser i hinanden, så vi ender med at gentage historien. Det er ikke nyttigt for nogen af parterne og især ikke for parforholdet.

Du skriver også at du nok er meget følelsesmæssigt afhængig af ham, da du er ensom. Hertil synes jeg det er vigtigt at pointere at vi kan føle os endnu mere ensomme i et parforhold end når vi er alene. Hvis ikke vi kan være autentiske i vores relationer, vil ensomheden fylde uagtet hvor mange mennesker vi omgiver os med.

Der er mange måder at hjælpe dig selv på. Du kan eks. starte i behandling hos en psykolog/psykoterapeut, der kan hjælpe dig til at forstå dig selv og dine reaktionsmønstre bedre, så du kan begynde at tackle de situationer anderledes. Få kigget på dine selv følelser; selvværd, selvaccept og selvtillid og begynde at få bygget disse op.

I har også mulighed for at starte i parterapi, hvis din kæreste er interesseret i at kigge på de sider i ham selv, der gør at han skælder ud. Skænderier fører ingen vegne, der vil altid være 2 tabere. Endnu værre er det, når man står og råber ad én, der er paralyseret i angst. Det er ikke hensigtsmæssigt og det kunne tyde på at din adfærd, igangsætter noget i ham, som han ikke kan regulerer i. Det kan være gavnligt at få værktøjer til at håndtere samspillet og kommunikationen mellem jer.

Du kan også træffe beslutningen om at forlade ham. Det er ugunstigt at være i et parforhold der skaber utryghed.

Endelig har du mulighed for at ringe til LOKK på 70 20 30 82 som kan henvise dig til et kvindecenter, eks. som Danner (danner.dk), som du også kan ringe til direkte og blive rådgivet om psykisk vold. De har tlf.nr.: 33 33 00 47. De har åbent døgnet rundt.

Med kærlig hilsen og håbet om at du tager dig selv alvorligt og finder trygheden i dig selv, så andre ikke kan gøre dig utryg.
Nita