Brevkassen — Brydtavsheden
Please accept marketing-cookies to watch this video.
FÅ HJÆLP
Forlad siden

Skriv til brevkassen

Skriv en anonym besked med dine spørgsmål eller dine bekymringer til vores dygtige rådgivere og få svar inden for 24 timer. Brevkassen er åben alle dage, året rundt.

I Brevkassen kan du også se, hvad andre har spurgt om, og hvilke svar vores rådgivere har givet dem.

Brevkassen er åben

Skriv til os 100% anonymt eller læs tidligere
breve og vores svar herunder.

Svartid

Inden for 24 timer

Pige

15

Dato

06/05/2022

Var sammen med en fyr hvor han låste mig inde, sultede mig, bankede mig, tog kvæler tag og voldtog mig dagligt i 2 måneder

Var sammen med en fyr hvor han låste mig inde, sultede mig, bankede mig, tog kvæler tag og voldtog mig dagligt i 2 måneder, meldte ham men der skete ik noget, har fået angst og ptsd pga ham

Svar

Hej med dig,

Tak for at skrive ind til Bryd Tavsheden.

Du skriver ikke specifikt hvad du har brug for at jeg svarer dig på, men det er meget tydeligt at det du har været udsat for lyder helt vildt forfærdelig. Du skriver også at du har meldt det, og at der ikke er sket noget. Det i sig selv lyder også forfærdeligt, så jeg forstår da virkeligt godt hvis du er i vildrede.
Det første jeg får lyst til at spørge dig om, er om der er nogle der ved alt det her? Har du snakket med nogle om det, og har det hjulpet?
Når man bliver udsat for noget så dybt traumatisk som du har været udsat for, er det vigtigt at man ikke går med det selv. Du skriver at du har udviklet både PTSD og angst efter dette, og det forstår jeg da virkeligt godt. Det du har været udsat for er dybt traumatisk. En sådan oplevelse sætter sig i kroppen, og den forsvinder desværre ikke at sig selv, og lige sådan et sår læger tiden ikke.
Det gør kun samtale. Nu ved jeg ikke hvor meget du har snakket om denne hændelse, og eventuelt med hvem du har snakket med. Men i og med at du skriver herind, kan jeg næsten forestille mig at du ikke har fået den rette hjælp.
Her hos Bryd Tavsheden tilbyder vi anonyme samtaleforløb med en af vores dygtige rådgivere. Det er gratis, og her kan du få hjælp til at finde en god løsning til dig.
Du kan finde mere information om det her det ved at skrive til samtaler@brydtavsheden.dk eller på tlf. +45 44 45 20 90

Med venlig hilsen
Bryd Tavsheden