Få hjælp Forlad siden Chatten er åben

BREVKASSE

Brevkassen er åben

Skriv til os anonymt eller læs tidligere breve og vores svar herunder.

Vi svarer inden for 24 timer

Brevkassen er anonym

SKRIV HVAD DU HAR PÅ HJERTE

Er du i tvivl om du har oplevet vold? Er du usikker på, hvad vold egentlig er? Har du en oplevelse med vold, som du har brug for at dele?

Så er du landet det rigtige sted, her i Bryd Tavshedens brevkasse. Når du skriver til os er det gratis og anonymt. Vi svarer inden for 24 timer.

Alle vores rådgivere ved rigtigt meget om vold og kan helt sikkert svare på dit spørgsmål og give dig et godt råd med på vejen.  Vi oplever at rigtigt mange voldsudsatte børn og unge spørger os om vold og søger gode råd. I vores brevkasse, kan du derfor få hjælp til at finde ud af hvad du har oplevet og hvad du kan gøre, hvis du har oplevet vold.

I Brevkassen kan du også se, hvad andre har spurgt om, og hvilke svar vores rådgivere har givet dem.

SE HVAD ANDRE SPØRGER OS OM

Pige

14

Dato

16/06/2022

Min nuværende ekskæreste fik mig altid til at føle jeg gjorder alt forkert

Min nuværende ex kæreste fik mig altid til at føle jeg gjorder alt forkert men vi er det der par der altid slår op og finder sammen igen så vi finder nok sammen igen men jeg gøre det eller ej skal lige siges han er personen jeg ik bar sårn kan give slip på

Svar

Kære du

Tak for din besked.
Du fortæller, at din ekskæreste fik dig til at føle at du gjorde alt forkert. Det lyder ikke rart at være i et forhold, hvor din partner får dig til at føle sådan.

Det er vigtigt i et forhold, at du føler dig anerkendt og ikke forkert. Du beskriver ikke nogle konkrete hændelser, hvor han får dig til at føle dig forkert. Jeg kan dog informere dig om at psykisk vold er, når du gentagene gange bliver udsat for ydmygelser, kontrol, følelsesmæssig manipulation og trusler. Kan du genkende det i jeres forhold?

Jeg kan godt forstå at du holder af ham, og ikke kan give slip på ham så let. Har du mon prøvet at snakke med ham om det? Jeg ville råde dig til, at snakke med ham om hvordan han får dig til at føle - hvis i finder sammen igen.

Det er vildt sejt at du har skrevet ind til os! har du måske en veninde du har mod på at dele det med? Det tænker jeg ville være en god ide - det er super vigtigt at få snakket med nogle om hvad du føler og har oplevet med din ekskæreste.

Ellers er du velkommen til at skrive herind. Vi har både en chat som du kan skrive til hverdag fra 17-20, eller en telefon du kan ringe til fra mandag-torsdag fra 17-20 på nummeret 44452090

Vi ønsker dig alt det bedste i fremtiden, også skal du altid huske, at du er god som du er!<3

mvh
Thea, Bryd Tavsheden