Brevkassen — Brydtavsheden
Please accept marketing-cookies to watch this video.
FÅ HJÆLP
Forlad siden

SKRIV HVAD DU HAR PÅ HJERTET

Skriv en anonym besked med dine spørgsmål eller dine bekymringer til vores dygtige rådgivere og få svar inden for 24 timer. Brevkassen er åben alle dage, året rundt.

I Brevkassen kan du også se, hvad andre har spurgt om, og hvilke svar vores rådgivere har givet dem.

Brevkassen er åben

Skriv til os 100% anonymt eller læs tidligere
breve og vores svar herunder.

Svartid

Inden for 24 timer

Pige

20

Dato

29/07/2022

Er det vold når man sidder fastspændt i en bil og føren prøve at trække en ud?

Er det vold når man sidder fastspændt i en bil og føren prøve at trække en ud? Har fået rivemærker og et brændemærke fra det

Svar

Kære du.

Hvor er det godt du skriver. Du fortæller at du har fået rivemærker og et brændemærke efter at føreren i en bil forsøgte at trække dig ud af en bilen, hvor du sad fastspændt i selen. Det lyder bestemt ikke rart.

Jeg har ikke set situationen og du har kun givet en meget kort beskrivelse af situationen, så jeg kan ikke sige noget med sikkerhed om den konkrete situation. Men det lyder som fysisk vold. Hvis du gerne vil blive afklaret omkring, hvad det var der skete, og om det var vold eller ej, så er du meget velkommen til at skrive ind til os på chatten mandag til fredag kl. 17 til 20, eller ringe mandag til torsdag kl. 17 til 20 på 44 45 20 90.

På vores hjemmeside definerer vi vold på følgende måde: "Vold er en handling eller en trussel, som overskrider en persons grænser eller som skader, skræmmer eller smerter personen [...] Den voldsmæssige handling kan både være en bevidst handling eller en handling, der sker ukontrolleret eller i afmagt."

Fysisk vold omfatter også træk og skub. Men det vigtigst aspekt omkring vold, det er intentionen. Vold har at gøre med, at man i handlingsøjeblikket har gjort sig kold overfor, om den anden kommer til skade eller at man ligefrem forsøger at skade den anden. Dette gælder også selvom voldsudøveren i næste øjeblik fortryder sin handling. På den måde kan vold ske ukontrolleret eller i afmagt. Men selv samme handling (f.eks. at man bliver trukket i) behøver ikke at være vold, hvis ikke man har gjort sig kold overfor om den anden lider skade. Hvis det sker at den anden lider skade alligevel, så er det ikke vold, men et uheld. Du må således spørge dig selv, om du tror, at føreren i bilen havde gjort sig kold overfor om du led skade eller ej. Det kunne det godt lyde som om. Men jeg var der ikke og har kun en kort beskrivelse, så jeg kan ikke sige om førerens intention var en anden.

Det er virkelig godt, at du stiller spørgsmålstegn ved, hvordan du bliver behandlet. Jeg håber du kunne bruge svaret og at du føler dig mere afklaret nu. Ellers må du endelig kontakte os.

Mvh. Bryd Tavsheden.