fbpx
FÅ HJÆLP
..
Forlad siden

Brevkassen

Skriv en anonym besked med dine spørgsmål eller dine bekymringer til vores dygtige rådgivere og få svar inden for 24 timer. I Brevkassen kan du også se, hvad andre har spurgt om, og hvilke svar vores rådgivere har givet dem.

Brevkassen er åben

Skriv til os 100% anonymt eller læs tidligere
breve og vores svar herunder.

Svartid

Inden for 24 timer

Dreng

17

Dato

27/08/2019

Kæreste der vil bestemme.

Hej brevkassen
Jeg bliver ofte sat i en ukomfortable situation, da min kæreste gerne vil bestemme hvem jeg snakker med, skriver med og om jeg har veninder eller ikke. Hun vil derudover gerne bestemme om jeg skal til fest eller ej. Jeg overvejer STÆRKT at slå op med hende, men vil gerne høre jeres svar.
Hilsen
Ham med den irriterende kæreste

Svar

Hej dreng på 17 år.
Tak for dit brev, det er vigtigt at få talt om.
Det er ikke i orden at din kæreste bestemmer, det er hvad vi kalder kontrol, eller social kontrol.
Og det er ikke ok at kærester kontrollere hinanden og skal bestemme hvem man er venner med, at man ikke må have bestemte venner, eller gå til fester osv.
Om du skal slå op med din kæreste eller ej, det handler jo om mange ting. Det handler om hvor glade I er for hinanden og hvor godt I også kan have det.
Jeg tænker at det er meget vigtigt at få talt sammen. At du får sagt at det ikke er i orden at hun bestemmer, at du selv vil bestemme i dit liv, men at du gerne vil tage hensyn til hende.
Hvis din kæreste er jaloux eller bange for at du er utro, så må I tale om det og om hvordan I kan sikre hinanden at I er gode kærester overfor hinanden.
Måske du vil skrive til vores chat, så kan du tale med nogen om hvordan du får sagt de ting, der er vigtige for dig.
Mange hilsner
Herdis