Få hjælp Forlad siden Chatten er åben

BREVKASSE

Brevkassen er åben

Skriv til os anonymt eller læs tidligere breve og vores svar herunder.

Vi svarer inden for 24 timer

Brevkassen er anonym

SKRIV HVAD DU HAR PÅ HJERTE

Er du i tvivl om du har oplevet vold? Er du usikker på, hvad vold egentlig er? Har du en oplevelse med vold, som du har brug for at dele?

Så er du landet det rigtige sted, her i Bryd Tavshedens brevkasse. Når du skriver til os er det gratis og anonymt. Vi svarer inden for 24 timer.

Alle vores rådgivere ved rigtigt meget om vold og kan helt sikkert svare på dit spørgsmål og give dig et godt råd med på vejen.  Vi oplever at rigtigt mange voldsudsatte børn og unge spørger os om vold og søger gode råd. I vores brevkasse, kan du derfor få hjælp til at finde ud af hvad du har oplevet og hvad du kan gøre, hvis du har oplevet vold.

I Brevkassen kan du også se, hvad andre har spurgt om, og hvilke svar vores rådgivere har givet dem.

SE HVAD ANDRE SPØRGER OS OM

Pige

19

Dato

21/09/2022

Er det okay, at ens forældre ignorer en når de er sure på en?

Hej jeg vil vide er det Okay at ens forældre inorer en når de er sure på en og jeg vil også vide er det okay at føle sig svag

Svar

Hej pige 19 år,

Tak for dit brev. Det lyder til, at den her situation er rigtig ubehagelig for dig. Derfor er det rigtig godt, at du skriver til os.

Det kan være rigtig svært, når ens forældre er sure på en og ignorer en. Derfor kan jeg også sagtens forstå, hvis du får ondt i maven og bliver ked af det. Jeg tænker det kan være rigtig vanskeligt, at løse en konflikt uden kommunikation og derfor er det vigtigt, at I får talt sammen. Kunne det være en ide at skrive et brev til dine forældre, hvor du fortæller dem din oplevelse af episoden? Det kan nogen gange være en god måde at få luftet tankerne, så de ikke fylder for meget hos dig.

Du spørger om det er okay, at føle sig svag. Jeg tænker at når man står i sådan en situation, hvor nogen er sur på en, kan man også godt komme til at tænke, om det måske er en selv, som har gjort noget forkert. Det kan være rigtig ubehageligt at sidde med den følelse i maven. Men du skal vide, at det rigtig sjældent kun er den enes skyld. For der skal to til en konflikt, og derfor er det heller ikke altid kun den ene, som har gjort noget forkert, selvom det godt kan føles sådan, når de andre ikke vil snakke med en.

Jeg sender en masse varme tanker din vej og håber, at du får løst tingene med dine forældre. Du er altid velkommen til at kontakte os igen.

Med venlig hilsen
Bryd Tavsheden