fbpx
FÅ HJÆLP
..
Forlad siden

Brevkassen

Skriv en anonym besked med dine spørgsmål eller dine bekymringer til vores dygtige rådgivere og få svar inden for 24 timer. I Brevkassen kan du også se, hvad andre har spurgt om, og hvilke svar vores rådgivere har givet dem.

Brevkassen er åben

Skriv til os 100% anonymt eller læs tidligere
breve og vores svar herunder.

Svartid

Inden for 24 timer

Pige

13

Dato

19/09/2019

Mange skoler og plejefamilier

Hej jeg er en pige på 13
Jeg har det meget svært, da jeg var mindre levede jeg med vold, min far plejede at slå mig.
Jeg har boet i plejefamilie i 2 år da jeg var 5 og så da jeg startede i skole boede jeg i plejefamilie endnu og jeg blev mobbet der på den skole og til sidst kunne jeg ik mer men mine plejeforældre var ligeglade og de plejede at tag min mad fra mig og smide mig sulten iseng og så da jeg kom hjem og bo startede jeg på en anden skole hvor jeg gik i 6 år og jeg er blevet mobbet i alle de 6 år på den skole og så startede jeg så på en tredje skole og der blir jeg ikke mobbet og det er der jeg går nu. Jeg fik en veninde som ikke var god for mig, hun går rundt og cutter og ryger hash. Jeg har selv cuttet i et års tid men er ved at stoppe nu

Svar

Kære pige.
Tak for dit brev, det gør mig trist at læse om dit liv, hvor du ikke har fået den hjælp og støtte som du skulle have haft.
Det er godt at du nu har en skole, hvor du har det bedre. Og rigtig skidt at du cutter. Godt at du styrer det og er ved at holde op.
For at cutte betyder jo at du ikke har det godt. Måske at du er ked af det og stadig har tanker om det som skete tidligere i dit liv.
Det jeg tænker mest på, er at hvis du stadig er i en plejefamilie eller bo på en skole, så har du en socialrådgiver hos din kommune. En der gerne skulle besøge dit hjem to gange om året. Den socialrådgiver kan du bede om en samtale, måske ringe til hende.
For jeg tænker at du skal have støtte, en at tale med, så du kan få det bedre, for du fortjener så meget at få det bedre og at få hjælp.
Måske du kan tale med dine plejeforældre eller en voksen på din skole. Jeg ved godt at det kan være svært at få startet snakken, men jeg tror også at det kan hjælpe dig til at få det bedre.
Mange hilsner Herdis