fbpx
FÅ HJÆLP
..
Forlad siden

Brevkassen

Skriv en anonym besked med dine spørgsmål eller dine bekymringer til vores dygtige rådgivere og få svar inden for 24 timer. I Brevkassen kan du også se, hvad andre har spurgt om, og hvilke svar vores rådgivere har givet dem.

Brevkassen er åben

Skriv til os 100% anonymt eller læs tidligere
breve og vores svar herunder.

Svartid

Inden for 24 timer

Pige

15

Dato

20/09/2019

Dårligt forhold til mor.

Hej brevkassen,
Jeg skriver ang. min mor. Min mor og jeg har, efter jeg er kommet i teenage årene, haft et lidt svært forhold. Vi har altid skændtes en del, og hun har tit været meget sur, specielt på mig. Jeg går i 9 nu, men sidste år, da jeg gik i 8, involverede jeg mine lærer i disse problemer - altså at jeg nu ikke følte jeg kunne snakke med min mor om ting, og at jeg slet ikke følte hun lyttede til mig. Når jeg var ked af det, og hun så ellers fandt ud af det, spurgte hun altid “Hvad tuder du nu for?” på sådan en rigtig nedladende måde, som gjorde hele situationen meget værre. Jeg gad rigtig godt have et godt forhold med min mor, hvor vi kunne snakke om tingene, men det er ligesom om hun ikke engang prøver at forstå mig. - Min far derimod, han plejer altid at være super omsorgsfuld, og når min mor og jeg ellers har været oppe og toppes, plejer han tit at tjekke op på mig. Inden jeg sagde mit job op, fik jeg en form for skideballe, hun blev ihvertfald meget sur på mig, da jeg sagde jeg overvejede det - da jeg så havde gjort det sagde hun jeg ikke måtte den min hest længere, og min hest er en af de vigtigste ting der får mig igennem dagen. Jeg har længe arbejder på at opføre mig mere som den perfekte datter - jeg prøver virkelig at gøre mit bedste for hun føler sig elsket, for jeg ved det også tager hårdt på hende, men jeg føler slet ikke den energi jeg lægger i det, et gengældt. Jeg er så træt af min mor altid bliver så skide sur på mig, og nogen gange ville jeg ønske jeg boede alene med min far. Jeg ved ikke hvad jeg kan gøre længere, for vi får et bedre forhold til hinanden?

Svar

Kære pige på 15 år.
Tak for dit brev. Det du skriver lyder som om du og din mor har et rigtigt dårligt forhold. Og jeg kan godt forstå at du kører træt i skænderier og at blive talt dårligt til. At tale nedsættende til andre, er det som beskrives som psykisk vold.
Jeg læser også at din far er der for dig.
Mit råd til dig at du tager en lang snak med din far og at han kan støtte dig i at I alle tre får en samtale om hvordan der skal tales i jeres hjem og hvordan der skal tales til dig.
Jeg tænker også at du kan skrive til vores chat og der få talt om hvordan du kan starte den snak med din far og senere med din mor.
Skriv til chatten at du har skrevet til brevkassen og at vi anbefalede at du skrev til chatten.
Held og lykke med at komme videre, det er sejt at du tager fat om problemerne og ikke bare håber på at det forsvinder af sig selv.
Mange tanker fra Herdis