fbpx
FÅ HJÆLP
..
Forlad siden

Brevkassen

Skriv en anonym besked med dine spørgsmål eller dine bekymringer til vores dygtige rådgivere og få svar inden for 24 timer. I Brevkassen kan du også se, hvad andre har spurgt om, og hvilke svar vores rådgivere har givet dem.

Brevkassen er åben

Skriv til os 100% anonymt eller læs tidligere
breve og vores svar herunder.

Svartid

Inden for 24 timer

Pige

20

Dato

28/09/2019

Eks kæreste og psykisk vold.

Hej, jeg er en pige på 20 år. Jeg er for ca et halvt år siden, kommet ud af et forhold, jeg til dels tror var psykisk vold. Jeg har altid sagt til mig selv, at det ikke var så slemt, også nu hvor jeg er kommet ud af det og fundet sammen med en anden, der behandler mig godt.

Min eks kæreste, kom tit med følelsesmæssige udbrud. Han kunne made vær svare mig når jeg skrev, hvor jeg så blev ved og ringede og skrev flere gange.. så kom han ligepludsligt med et udbrud som kunne være “hvad fuck er der i vejen med dig, din fucking fede psykose. Ik snak til mig mere, farvel” eller “hvis du ikke fucking stopper så fucking blokere jeg dig!!” Sådan nogle sætninger kunne jeg bare få smidt i hovedet, egenligt bare fordi jeg reagerede på at han jo ignorerede mig. Han kunne også være sød når vi gik i seng om aftenen, men næste morgen skulle jeg tage alt mit lort og skride.

Problemet er nu, at jeg i slutningen af vores forhold begyndte at få angstanfald, og nu efter vi ikke er sammen mere har dødsangst.. jeg ser små film i hovedet af at min far eller søster kører galt og at jeg ser det foran mig, jeg kan se bilen trille rundt og at de skriger, og at hvordan jeg vil reagere og råbe efter hjælp, da jeg kommer kørende bag dem.... jeg ved dog ikke om det har noget med mit eks-forhold at gøre?? Jeg har også ligepludslig en arm der sover og snurre, straks kan jeg kun tænke på, at jeg er ved at få et hjertestop..Jeg syntes det ret skræmmende..

Og nu, i mit nye forhold.. så kan jeg slet ikke styre mig når hans adfærd ændre sig, det kan eksempelvis bare være, en anden måde at skrive til mig på, ikke få svaret på min besked eller svare mig med meget korte sætninger. Så begynder jeg at ringe 1000 gange og spamme ham og mit hjerte banker så hurtigt, at jeg kan høre det. Jeg koldsveder og jeg kan kun fokusere på den ene ting, og der er bare ikke noget eller nogen der skal forstyrre mig eller snakke til mig, når jeg er helt opslugt på hvad der er galt med ham eller hvorfor han ikke svare mig. Jeg kunne mærke jeg var/er bange for at når jeg skriver en masse beskeder, og spørger hvorfor han er sådan og fordi han har svaret mig med korte sætninger, at jeg føler at der kommer en besked lige om lidt med “hold din fucking kæft og lad mig være” eller jeg tror at han er sur på mig ligepludsligt. Jeg kan ikke tænke på ande, når det er.. jeg overreagere fuldstændigt. Og jeg er bange for jeg ødelægger vores forhold, selvom han godt ved hvilke ting jeg har været igennem.

Jeg er bare så forvirret og jeg får dårlig samvittighed med det samme, når jeg har overreageret. Jeg undskylder 10000 gange, for så føler jeg jo at jeg er unormal og total psykose .. og at min nuværende kæreste jo så ikke vil mig mere???

Har alt det her noget at gøre med det forhold jeg havde til min eks-kæreste? Kan det virkelig have været så voldsomt psykisk vold at jeg er som jeg er nu? Og reagere på ting som jeg gør... jeg føler det voldsomt at sige at jeg har været udsat for psykisk vold?? Kan i hjælpe en meget forvirret pige.

Svar

Kære pige på 20 år.
Tak for dit brev. Du beskriver meget grundigt det forhold du har haft og du har været udsat for psykiske vold af din eks kæreste. At tale dårligt til andre og nedgøre sin kæreste, det er psykisk vold. Det er godt at du er kommet ud af det forhold.
Og så er det ofte at alle tankerne og følelserne kan komme, når en person er kommet ud af forholdet. Og det tror jeg er det der sker for dig.
Jeg bliver bekymret over de reaktioner som du skriver at du havde i slutningen af jeres forhold, det lyder alvorligt og jeg tænker at du skal have hjælp til at få bearbejdet dine oplevelser.
Mit råd til dig er at jeg synes du skal kontakte din læge og bede om en henvisning til en psykolog. Du kan forklare din læge at du har været i et forhold hvor du er blevet udsat for psykisk vold og fortælle din læge om dine tanker og den angst som du har.
Og jeg tænker også at du skal have hjælp til ikke at skrive alle de beskeder og lave de opringninger, som du gør til din kæreste.
Jeg tænker at du skal lære at tro på at din kæreste kontakter dig, og ikke sende ham en masse beskeder. Det lyder heller ikke som om du får det godt når du sender alle beskederne, fordi du bliver mere og mere nervøs undervejs. Og bagefter bliver du ked af det.
Måske er du røget ind i et dårligt mønster i den tid du var sammen med din eks kæreste og det kan du får hjælp til at ændre.
Jeg håber at du har mod på at tale med din læge og få hjælp til at komme væk fra de grimme tanker og nyde dit forhold til din kæreste.
Du kan også skrive til vores chat for at starte snakke om hvordan du har det. Samtidig tænker jeg at du har brug for samtaler med en psykolog.
Mange tanker til dig og held og lykke med at komme videre med et godt liv.
Mange hilsner Herdis