Få hjælp Forlad siden Chatten er åben

BREVKASSE

Brevkassen er åben

Skriv til os anonymt eller læs tidligere breve og vores svar herunder.

Vi svarer inden for 24 timer

Brevkassen er anonym

SKRIV HVAD DU HAR PÅ HJERTE

Er du i tvivl om du har oplevet vold? Er du usikker på, hvad vold egentlig er? Har du en oplevelse med vold, som du har brug for at dele?

Så er du landet det rigtige sted, her i Bryd Tavshedens brevkasse. Når du skriver til os er det gratis og anonymt. Vi svarer inden for 24 timer.

Alle vores rådgivere ved rigtigt meget om vold og kan helt sikkert svare på dit spørgsmål og give dig et godt råd med på vejen.  Vi oplever at rigtigt mange voldsudsatte børn og unge spørger os om vold og søger gode råd. I vores brevkasse, kan du derfor få hjælp til at finde ud af hvad du har oplevet og hvad du kan gøre, hvis du har oplevet vold.

I Brevkassen kan du også se, hvad andre har spurgt om, og hvilke svar vores rådgivere har givet dem.

SE HVAD ANDRE SPØRGER OS OM

Pige

13

Dato

11/05/2023

Jeg oplever nogle anfald, som måske er angstanfald?

Hey brydtavsheden, jeg har skrevet flere gange her, og jeg har virkelig brug for hjælp… jeg var på tur til Tivoli, sammen med min klasse og parallel klasse, men lige pludselig fik jeg et anfald?.. jeg ved ikke hvordan det skete og hvorfor det skete, fordi jeg er ikk nervøs over at være sammen med mange mennesker eller noget som helst. Der er mange der prøver at berolige mig, men det tog noget tid som det normalt før hvis man får et “angst anfald”. Mange siger at jeg nok har en form for angst, men det kan jeg ikke sige med sikkerhed fordi det har jeg jo ikke været til en professionel med det? (Det er slet ikk fordi jeg ikke gider at snakke med en professionel) efter jeg så blev hentet af min Mor fortalt jeg alt hvad der var sket. (Jeg har fået sådan et anfald før men det her var meget mere voldsomt) men da jeg så fortalt det sagde hun bare “et angstanfald??” ”det er da nyt” som om hun ikke troede på mig. Sidst dette skete for mig sagde hun bare “der skal ikke dukke noget angst op eller noget” det var som om hun ikke gad at lytte til mig. Jeg har prøvet at fortælle det flere gange, men hun gider ikke at tage mig til en læge så jeg kan vide hvad der er galt med mig. Min mor har panikangst og jeg har hørt at det er arveligt. Måske det kan være det. Hjælp

Svar

Kære du,

Hvor er det godt, at du skriver ind.

Du skriver, at du på en tur i Tivoli med skolen fik et anfald, som måske kunne være et angstanfald. Du har haft sådan nogle anfald før, men dette var meget voldsommere.

Det lyder rigtigt ubehageligt, at du oplever at få sådan nogle anfald. Du skriver, at mange siger, at det nok er en form for angst, du har. Derfor vil jeg gerne starte med at fortælle dig lidt om, hvad et angstanfald er, og hvordan det kan føles. Måske du kan genkende noget af det, jeg beskriver.

Når man får et angstanfald, bliver man pludseligt, helt ud af det blå, ramt af en intens angst, samtidig med at man får en række meget ubehagelige kropslige symptomer. Hjertet kan hamre hårdt i brystet. Man kan svede og måske har man svært ved at trække vejret.

Du skriver, at du er i tvivl om, hvordan og hvorfor du fik et anfald, for du er ikke nervøs for at være sammen med mange mennesker eller noget. Her vil jeg dog gerne understrege, at det er helt normalt, at den angst man føler ved et angstanfald kommer uden nogen umiddelbar grund. I begyndelsen kommer anfaldene typisk fuldstændig uventet, men de vil efterhånden komme i særlige situationer - eksempelvis når man er sammen med mange mennesker.

Det vigtigste for mig er, at du ved, at der bestemt ikke er noget galt med dig. Det er helt naturligt at vores krop og sind nogle gange reagerer - det kan være hvis man oplever noget der ikke er rart, og for nogle kan det også være, hvis man er i en situation med mange mennesker.

Du skriver, at du flere gange har prøvet at fortælle din mor om de anfald, du oplever. Det vil jeg gerne rose dig for. Jeg er dog ærgerlig over at høre, at du oplever det som om, at hun ikke tror på dig, og at hun ikke vil tage dig med til lægen. Måske du kunne prøve at vise hende dette brev? Det kan være, at det kan hjælpe hende til bedre at forstå, hvor meget det fylder hos dig. Jeg tror nemlig, at det vil være en rigtig god idé, at hun tog dig med til lægen, så det kan blive undersøgt. Det er jo ikke rart at gå rundt og opleve sådan nogle anfald.

Jeg håber, at du kan bruge mit svar, og at dig og din mor får talt sammen igen og bestilt en tid hos lægen.

Mvh. Sophia,
Bryd Tavsheden