Få hjælp Forlad siden Chatten er åben

BREVKASSE

Brevkassen er åben

Skriv til os anonymt eller læs tidligere breve og vores svar herunder.

Vi svarer inden for 24 timer

Brevkassen er anonym

SKRIV HVAD DU HAR PÅ HJERTE

Er du i tvivl om du har oplevet vold? Er du usikker på, hvad vold egentlig er? Har du en oplevelse med vold, som du har brug for at dele?

Så er du landet det rigtige sted, her i Bryd Tavshedens brevkasse. Når du skriver til os er det gratis og anonymt. Vi svarer inden for 24 timer.

Alle vores rådgivere ved rigtigt meget om vold og kan helt sikkert svare på dit spørgsmål og give dig et godt råd med på vejen.  Vi oplever at rigtigt mange voldsudsatte børn og unge spørger os om vold og søger gode råd. I vores brevkasse, kan du derfor få hjælp til at finde ud af hvad du har oplevet og hvad du kan gøre, hvis du har oplevet vold.

I Brevkassen kan du også se, hvad andre har spurgt om, og hvilke svar vores rådgivere har givet dem.

SE HVAD ANDRE SPØRGER OS OM

Pige

16

Dato

15/10/2019

Føler at hele min familie er imod mig

Hej.
Jeg er en 16 årig pige som føler at hele min familie er imod mig, hver gang jeg skændes med mig søster holder mine forældre altid med hende, når jeg skændes med min mor påstår hun altid at hun har ret, og hvis det så viser sig at hun ikke har ret, indrømmer hun aldrig at det er hende som ikke har ret, skændes også meget med min far, da han mener at han skal bestemme hvad jeg skal bruge mine penge på, de penge som jeg selv tjener, han vil have kontrol over alt hvad jeg gør, men samtidig vi han så ikke være til stede når jeg har brug for det, han ved ikke engang hvor jeg går i skole og har gået der i 4 år.
Når jeg har problemer med ting som fx. Kærlighedsliv lytter min mor ikke, jo hun lytter men siger igen ting, min søster gider ikke snakke med mig om det, hun siger enten at hun ikke har tid eller ikke magter, så føler ikke jeg kan snakke med nogen omkring det.
Mine forældre bliver også altid sure når jeg hellere vil være sammen med mine veninder i stedet familie, men vil hellere være sammen med mine veninder fordi de har været der for mig mere end min familier nogensinde har været.
Så ved ikke helt om det er mig der bare er en fejl og ikke passer i min familie.....

Svar

Kære du,

Tak for dit fine brev. Det er tydeligt, at du ikke føler, at din familie støtter op om dig og forstår dig.
Det må være rigtig ubehageligt, at du overvejer om du er en fejl. For det er du selvfølgelig ikke.

Det er bare svært, at have et dårligt forhold til et familiemedlem, og det må være meget hårdt, når du oplever konflikter med både din mor, far og søster. På din beskrivelse lyder det som om, at ingen af dem rigtig ser dig. Derfor er det også betryggende at læse, at du har nogle gode veninder, som du kan snakke og være sammen med.

Vi vil meget gerne rådgive dig i forhold til, hvad du kan gøre for måske at få et bedre forhold til dine forældre og din søster - eller i det mindre passe rigtig godt på dig selv. For at kunne hjælpe bedst, ville det være godt at kende lidt mere til jeres familie og til den måde, som du oplever din hverdag og dine forhold til dine familiemedlemmer på. Hvis du skriver til vores chat, der er åben alle hverdage fra kl 16-19, så kan vi sammen finde ud af, hvad du kan gøre for, at dit familieliv måske bliver bedre fremover.

Jeg håber, at du har mod på at skrive til os.

Med venlig hilsen
Sofie