Få hjælp Forlad siden Chatten er åben

BREVKASSE

Brevkassen er åben

Skriv til os anonymt eller læs tidligere breve og vores svar herunder.

Vi svarer inden for 24 timer

Brevkassen er anonym

SKRIV HVAD DU HAR PÅ HJERTE

Er du i tvivl om du har oplevet vold? Er du usikker på, hvad vold egentlig er? Har du en oplevelse med vold, som du har brug for at dele?

Så er du landet det rigtige sted, her i Bryd Tavshedens brevkasse. Når du skriver til os er det gratis og anonymt. Vi svarer inden for 24 timer.

Alle vores rådgivere ved rigtigt meget om vold og kan helt sikkert svare på dit spørgsmål og give dig et godt råd med på vejen.  Vi oplever at rigtigt mange voldsudsatte børn og unge spørger os om vold og søger gode råd. I vores brevkasse, kan du derfor få hjælp til at finde ud af hvad du har oplevet og hvad du kan gøre, hvis du har oplevet vold.

I Brevkassen kan du også se, hvad andre har spurgt om, og hvilke svar vores rådgivere har givet dem.

SE HVAD ANDRE SPØRGER OS OM

Pige

16

Dato

20/07/2018

Men jeg ved ikke om de slår mig nok til at det kan kaldes vold

Hej mine forældre slår mig Men jeg ved ikke om de slår mig nok til at det kan kaldes vold. Min far har altid rusket, skubbet og kastet rundt med mig og mine små lillebrødre. Enkelte gange har jeg fået en lussing eller en knytnæve. Min mor kigger bare på, men hun har også givet mig en lussing eller to... Det er bare ikke kun fysisk de påvirker mig, men jeg føler mig psykisk voldtaget af dem... Min far har altid kaldt mig dum især indenfor matematik. Jeg kan ikke forstå matematik, jeg kan ikke uret eller højre/venstre. Jeg tror at jeg er visuelt talblind, men min far siger at jeg bare er dum. Mine forældre skjuler ikke at de synes at jeg er arrogant og egoistisk osv. jeg ved bare ikke hvad jeg skal gøre ved det. Jeg er normalt ikke bange for at sige fra, men lige på det her punkt kan jeg ikke. De gange jeg har sagt stop er jeg bare blevet kastet over i en sofa kant eller lign.

Svar

Kære pige på 16. Tusind tak for dit brev. Jeg kan ikke se, om du har skrevet til so før - blandt andet det brev, som ligger lige under dit brev. Det er også fra en pige på 16 og jeres historier minder utroligt om hinanden. Det er helt OK, hvis du har skrevet til os flere gange. Hvis det ikke er dig, vil jeg foreslå, at du læser mit svar på brevet lige før dit brev. OG jeg håber meget, at du kontakter enten os eller Børnetelefonen, så vi kan få en snak med dig og hjælpe dig videre. For hverken du eller dine mindre brødre skal udsættes for den salgs vold, som du beskriver. Og så vil jeg gerne sige dig stor tak for at du så modent tager ansvar også for dine brødres trivsel. Det er rigtig flot og godt gået, og du er bestemt ikke dum eller arrogant. Der er mange, som har problemer med matematik hvis man lever i et voldshelvede med slag og trusler og nedgørende beskyldninger, er det altså rigtig svært også at koncentrere sig om at lære matematiske formler. Så ring til os. Så vil vi prøve at hjælpe dig og dine brødre så godt vi kan. De varmeste hilsner til Jer alle

Anne