Få hjælp Forlad siden Chatten er åben

BREVKASSE

Brevkassen er åben

Skriv til os anonymt eller læs tidligere breve og vores svar herunder.

Vi svarer inden for 24 timer

Brevkassen er anonym

SKRIV HVAD DU HAR PÅ HJERTE

Er du i tvivl om du har oplevet vold? Er du usikker på, hvad vold egentlig er? Har du en oplevelse med vold, som du har brug for at dele?

Så er du landet det rigtige sted, her i Bryd Tavshedens brevkasse. Når du skriver til os er det gratis og anonymt. Vi svarer inden for 24 timer.

Alle vores rådgivere ved rigtigt meget om vold og kan helt sikkert svare på dit spørgsmål og give dig et godt råd med på vejen.  Vi oplever at rigtigt mange voldsudsatte børn og unge spørger os om vold og søger gode råd. I vores brevkasse, kan du derfor få hjælp til at finde ud af hvad du har oplevet og hvad du kan gøre, hvis du har oplevet vold.

I Brevkassen kan du også se, hvad andre har spurgt om, og hvilke svar vores rådgivere har givet dem.

SE HVAD ANDRE SPØRGER OS OM

Dreng

17

Dato

22/12/2019

Papfar gav lammere

Hey, hertil aften blev min papfar som jeg har kendt i rigtig mange år efterhånden sur på mig. Min mor forstod heller ikke hvorfor han blev sur men jeg opfattede det dog ikke, imellemtiden havde jeg sat mig ind på mit værelse og jeg hører dem skændes og lidt efter kommer min papfar så løbende ind på mit værelse og siger det er min skyld det altid ender sådan her, efterfulgt af 2 lammere som sgu gjorde semi ondt. Hvad skal jeg gøre? Min mor har sagt hun er skrevet op på en lejlighed, dog har vi jo trods alt kendt ham i mange år.

Tak på forhånd.

Svar

Kære dreng på 17 år.
Tak for dit brev, det er godt at du skriver.
Det er på ingen måde i orden at din papfar har slået dig. Og uanset hvad han synes og siger, så er det aldrig børn og unges skyld at de bliver slået. Det er den voksnes ansvar.
Det lyder som om din papfar har haft et eller andet der plagede ham, når nu hverken din mor eller du forstod hvorfor han blev sur.
Mit råd til dig er at få taget en god snak med din mor og bagefter at du og din mor tager en snak med papfar. Og at den snak handler om at det under ingen omstændigheder nogensinde kan accepteres at han slår dig.
Hvis han er oppe at køre over noget må han styre sit temperament, eller gå en tur, så hans følelser kan komme ned igen.
Nu er vores chat gået på juleferie, men du kan skrive her igen, hvis du har brug for det.
De bedste ønsker om at det ikke sker igen. Mange hilsner Herdis.