Få hjælp Forlad siden Chatten er åben

BREVKASSE

Brevkassen er åben

Skriv til os anonymt eller læs tidligere breve og vores svar herunder.

Vi svarer inden for 24 timer

Brevkassen er anonym

SKRIV HVAD DU HAR PÅ HJERTE

Er du i tvivl om du har oplevet vold? Er du usikker på, hvad vold egentlig er? Har du en oplevelse med vold, som du har brug for at dele?

Så er du landet det rigtige sted, her i Bryd Tavshedens brevkasse. Når du skriver til os er det gratis og anonymt. Vi svarer inden for 24 timer.

Alle vores rådgivere ved rigtigt meget om vold og kan helt sikkert svare på dit spørgsmål og give dig et godt råd med på vejen.  Vi oplever at rigtigt mange voldsudsatte børn og unge spørger os om vold og søger gode råd. I vores brevkasse, kan du derfor få hjælp til at finde ud af hvad du har oplevet og hvad du kan gøre, hvis du har oplevet vold.

I Brevkassen kan du også se, hvad andre har spurgt om, og hvilke svar vores rådgivere har givet dem.

SE HVAD ANDRE SPØRGER OS OM

Pige

20

Dato

01/01/2020

Eks kæreste er grænseoverskridende.

Jeg har været sammen med min ekskæreste i 3,5 år, men for lidt over en måned siden, valgte vi at gå fra hinanden, hvilket vi blev enige om. Det skal dog her pointeres, at min ekskæreste har en del selvværdsproblemer, og har samtidig svært ved at snakke om dét han synes er svært. Det tror jeg, er årsag til, at jeg, fra start af, har været en del mere afklaret med vores break up end han har. Nu til den episode, som er grunden til, at jeg skriver til jer.
For et par dage siden, vælger min ekskæreste at køre i 40 min hjem til mig, hvor han så kl 5.30 om morgnen, banker på mit vindue, mens jeg ligger og sover. Samme aften har han iøvrigt drukket alkohol. Da han kommer ind på mit værelse begynder han straks at udspørge om mit privatliv. Dvs. om jeg har været sammen med en anden, kysset med en anden osv. Han stopper ikke før han får et svar. Efter at jeg har svaret ja, begynder han endvidere at spørge ind til hvem det er, om jeg skriver med ham m.m. Jeg oplever hele situationen som meget grænseoverskridende og krænkende. Dernæst bruger han meget tid på at fortælle mig, at jeg behandler ham respektløst og ingen morale har. Jeg forsøger ihærdigt at få ham ud, og efter ca. 40 min kører han hjem igen. Dagene efter har fortsat skrevet mange nedladende beskeder, som grundlæggende skal få mig til at tro, at han er offeret og det er mig, som gør ham ondt.
Hele situationen har jeg oplevet som meget truende og ubehagelig. Her er det desuden værd at nævne, at jeg i den tid, som jeg har været kærester med ham, har oplevet et par lignende situationer når der har været alkohol involveret. Så mit spørgsmål til jer er følgende: Hvordan takler jeg hele situationen med ham, så jeg for fremtiden ikke bliver bange og utryg for, om han vil opsøge mig igen? Hvad tror i, er det bedste jeg kan gøre for, at hjælpe ham, så han kan komme videre? Han har op til flere gange sagt, at han ikke vil have at jeg involvere hans forældre, men jeg kan mærke på mig selv, at det ikke er noget, som jeg kan gå med alene. Der skal gøres noget.
På forhånd tak.

Svar

Kære pige på 20 år.
Tak fordi du valgte at skrive til os. Det er flot at du rækker ud efter et råd.
For du har helt ret, der må gøres noget.
Jeg synes du er meget omsorgsfuld når du gerne vil hjælpe din ekskæreste. Og det kan være helt rigtigt at han har brug for hjælp, for der er noget der tyder på at han ikke kan kontrollere sin opførsel når han drikker.
Og som du skriver, så har du også brug for at der sker noget, for det er ikke en rimelig situation som du bliver sat i.
Du skriver selv at du måske vil inddrage hans forældre, det er muligt at de kan hjælpe ham til at forstå at hans opførsel overfor dig er urimelig og at heller ikke skal opsøge dig når han har drukket, og slet ikke køre i bil hen til dig.
Jeg tænker også at du kunne involvere dine forældre. Jeg ved ikke om du bor hjemme, men uanset hvor du bor, så tænker jeg at dine forældre kan hjælpe dig med at få ham til at lade være med at opsøge dig.
Og så tænker jeg at du ikke skal lukke ham ind hvis han banker på om natten. Han kan få at vide at hvis I skal tale om jeres forhold og jeres brud, så må det ske om dagen og at han skal være ædru.
En forhold der slutter kan tage tid at få på plads, måske særligt hos den der ikke ville have at forholdet sluttede.
Men det er absolut ingen undskyldning for at krænke den anden part.
Så ganske kort, tal med dine forældre og lav aftaler med dem om at de støtter dig. Tal evt. med hans forældre. Tal med ham om at mødes på andre måder og lad være med at lukke ham ind når han dukker op om natten og tillige er fuld.
Jeg håber du kan bruge mine tanker, du kan også skrive til vores chat så kan du tale mere om hvad du kan gøre.
Mange hilsner. Herdis