fbpx
FÅ HJÆLP
..
Forlad siden

Brevkassen

Skriv en anonym besked med dine spørgsmål eller dine bekymringer til vores dygtige rådgivere og få svar inden for 24 timer. I Brevkassen kan du også se, hvad andre har spurgt om, og hvilke svar vores rådgivere har givet dem.

Brevkassen er åben

Skriv til os 100% anonymt eller læs tidligere
breve og vores svar herunder.

Svartid

Inden for 24 timer

Dreng

17

Dato

04/01/2020

Jeg er en kontrollerende kæreste

Hej, jeg er en dreng på 17 år, jeg er en kontrollerende kæreste og det har ødelagt mig og min eks forhold, hun vil ikke have noget med mig at gøre før jeg er 101 procent sikker på jeg er ude af det. Jeg havde ikke selv lagt mærke til, hvor slemt det var, før hun konfronterede mig idag. Jeg havde tjekket hendes sociale medier igennem. Det er sket en gang før og der lovede jeg at det ikke ville ske igen. Jeg vil virkelig gerne ud af det her med at være kontrollerende og manipulerende, men ved ikke hvordan, jeg har brug for hjælp, for jeg vil ikke være sådan her og jeg vil heller ikke undvære hende.

Svar

Kære du,

Hvor er det skønt, at du skriver til os. Første skridt ift. at ændre sig, er at erkende ens problemer og være villig til at arbejde med dem. Og det lyder helt sikkert som om, at du er klar til at ændre din kontrollerende og manipulerende adfærd.
Jeg er også glad for at læse, at I har haft en ærlig samtale om det. At hun har konfronteret dig, og at du har taget hendes ord til dig. Det er en svær samtale, og det er stærkt, at I har taget den.

Der er desværre ingen quick fixes ift. at ændre adfærd. Du er nødt til at overveje, hvorfor du har et behov for at tjekke hendes sociale medier. Det kan handle om mange forskellige ting: måske at du har bange for at miste hende, eller ikke er overbevist om, at hun er ærlig eller tro. Måske noget helt andet. Hvis du har brug for at vende dine tanker med en anden, og ikke er klar til at snakke med dine venner eller familie om det, så kan du ringe eller skrive til Headspace (www.headspace.dk). Du er også velkommen til at skrive til vores chat, som er åben mandag til fredag kl. 16-19.

Mange hilsner
Sofie