fbpx
FÅ HJÆLP
..
Forlad siden

Brevkassen

Skriv en anonym besked med dine spørgsmål eller dine bekymringer til vores dygtige rådgivere og få svar inden for 24 timer. I Brevkassen kan du også se, hvad andre har spurgt om, og hvilke svar vores rådgivere har givet dem.

Brevkassen er åben

Skriv til os 100% anonymt eller læs tidligere
breve og vores svar herunder.

Svartid

Inden for 24 timer

Pige

24

Dato

10/01/2020

Hun har et højt temperament

Jeg har en kæreste som er meget kontrollerende. Jeg føler ikke jeg kan gøre de ting jeg gerne vil. Både at ses med venner, kollegaer og andre ting som betyder noget for mig. Jeg tror det vil være bedst for mig at komme ud af forholdet, jeg kan bare ikke få mig selv til det. Vi bor sammen og jeg er bange for hvordan hun vil reagere. Hun har et højt temperament og er bange for hun vil blive meget sur og selvfølgelig også ked af det. Jeg håber at kunne få hjælp til hvordan man lettest kan komme ud af sådan et forhold.

Svar

Kære dreng på 24,

Hvor er det godt du skriver. Jeg er ked af det sene svar, jeg var udfordret med teknikken igår. Det er modigt og det betyder at du har dét der skal til, for at komme ud af det forhold du beskriver ovenfor.

Det er aldrig hensigtsmæssigt at lade sig bestemme over og det er begrænsende at bo sammen med en, der ønsker at kontrollere ens adfærd. Jeg kan godt forstå at du er bange, det bliver man, når man aldrig rigtig ved hvordan ens kærestes temperament udløses. Den voksne og ansvarlige måde at gøre det på, vil være at tage en snak med hende, en dag hvor der ikke er nogen problemer. Og så fortælle hende at du har taget en beslutning. En beslutning som hun ikke kan ændre på, men som du i respekt for hende, ønsker at dele med hende.

Hun vil komme i følelser uanset hvad du gør, uanset om du bliver eller går. Så spørgsmålet er, hvad er bedst for dig, når du nu mærker efter indeni. Ud fra dit brev, lyder det som om at du er besluttet, men at du bliver vævende fordi du er bange for hendes reaktion. Det er ok at være bange, det er helt normalt for os alle og særligt i situationer, hvor der er noget på spil. Men frygten må ikke få overtaget vores liv, så jeg vil støtte til at få brudt den modstand og sige det til hende, så du kan komme igang med at få skabt et liv uden de begrænsninger du lige nu har.

De bedste hilsner
Nita