Få hjælp Forlad siden Chatten er åben

BREVKASSE

Brevkassen er åben

Skriv til os anonymt eller læs tidligere breve og vores svar herunder.

Vi svarer inden for 24 timer

Brevkassen er anonym

SKRIV HVAD DU HAR PÅ HJERTE

Er du i tvivl om du har oplevet vold? Er du usikker på, hvad vold egentlig er? Har du en oplevelse med vold, som du har brug for at dele?

Så er du landet det rigtige sted, her i Bryd Tavshedens brevkasse. Når du skriver til os er det gratis og anonymt. Vi svarer inden for 24 timer.

Alle vores rådgivere ved rigtigt meget om vold og kan helt sikkert svare på dit spørgsmål og give dig et godt råd med på vejen.  Vi oplever at rigtigt mange voldsudsatte børn og unge spørger os om vold og søger gode råd. I vores brevkasse, kan du derfor få hjælp til at finde ud af hvad du har oplevet og hvad du kan gøre, hvis du har oplevet vold.

I Brevkassen kan du også se, hvad andre har spurgt om, og hvilke svar vores rådgivere har givet dem.

SE HVAD ANDRE SPØRGER OS OM

Pige

21

Dato

11/01/2020

Han har tidligere slået hende

Jeg har en veninde som lige nu står med et problem på grund af hendes kæreste. Hun er blevet smidt ud af hans egen lejlighed og har fået opfattelsen af at han vil smadre alle hendes ejendele hvis hun ikke gør hvad han siger. Han har tidligere slået hende og lige nu der har en ekstrem psykisk manipulerende. Der er ikke nogen af deres fælles venner der tror at det er noget han har psykisk. Men til gengæld tror de at det er hende der har et problem. Da det er ham de stole på og tro på. Jeg som veninde står på sidelinjen og iagttager have det er det psykiske manipulerende forløb. Og jeg har selv været igennem noget som er næsten det samme. Men jeg kan kun sige hvad jeg tænker om at jeg føler. Man kan ikke gøre andet end at flytte. Men hun vil ikke hjælpes da hun er bange for ham. kan man anmelde ham til politiet som en veninde. -Når jeg ved at han har slået hende. Eller hvem kan man kontakte så hun kan føle en smugle sikkerhed?

Svar

Kære veninde,

Hvor er det godt at din veninde har dig, i denne tid, som lyder noget problematisk for hende. Det kan være svært at stå på sidelinjen og se nogen vi holder af, træffe nogle valg som er direkte ødelæggende for deres velvære.

Dét jeg kan forstå, er at hun er blevet smidt ud af hans lejlighed. Og det er som udgangspunkt godt for din veninde. Du nævner også at hun har fået opfattelsen af at han vil smadre hendes ejendele. Du skriver at hun ikke vil hjælpes og her er det vigtigt at forså vigtigheden i dét hun siger. Vi kan nemlig ikke hjælpe nogen, der ikke selv ønsker hjælp.

Jeg vil råde dig til igen at nævne at der findes hjælp, når hun en dag vil have hjælp. Du kan foreslå hende at hun kan ringe til os. Så kan hun få en kort snak om hvad hun kan gøre. Hvis hun altså vil kontakte os.
Jeg håber din veninde har forældre eller andre som hun kan flytte ind til og som kan støtte hende.
Umiddelbart tænker jeg at det kan blive svært at anmelde en episode som din veninde ikke vil bakke op om. Men du kan altid ringe til politiet og tale med dem om muligheder.

Mange hilsner Herdis