Få hjælp Forlad siden Chatten er åben

BREVKASSE

Brevkassen er åben

Skriv til os anonymt eller læs tidligere breve og vores svar herunder.

Vi svarer inden for 24 timer

Brevkassen er anonym

SKRIV HVAD DU HAR PÅ HJERTE

Er du i tvivl om du har oplevet vold? Er du usikker på, hvad vold egentlig er? Har du en oplevelse med vold, som du har brug for at dele?

Så er du landet det rigtige sted, her i Bryd Tavshedens brevkasse. Når du skriver til os er det gratis og anonymt. Vi svarer inden for 24 timer.

Alle vores rådgivere ved rigtigt meget om vold og kan helt sikkert svare på dit spørgsmål og give dig et godt råd med på vejen.  Vi oplever at rigtigt mange voldsudsatte børn og unge spørger os om vold og søger gode råd. I vores brevkasse, kan du derfor få hjælp til at finde ud af hvad du har oplevet og hvad du kan gøre, hvis du har oplevet vold.

I Brevkassen kan du også se, hvad andre har spurgt om, og hvilke svar vores rådgivere har givet dem.

SE HVAD ANDRE SPØRGER OS OM

Pige

15

Dato

22/01/2020

Jeg bliver mobbet og trækker mig

Jeg går i en klasse og føler ikke jeg passer ind så jeg er begyndt at lade vær at snakke med nogen fra min klasse og vær mig selv, jeg er meget ked af den jeg er. Jeg er tyk og jeg bliver tit mobbet

Svar

Kære du
Det lyder som om du har det rigtig skidt, og hvor er det godt at du rækker ud efter hjælp. Der er ingen der fortjener at blive mobbet uanset hvordan du ser ud, og heller ikke at føle, at du ikke passer ind i klassen og trækker dig fra samværet.
Jeg vil anbefale dig enten at snakke med en sød lærer på skolen om, hvordan du har det, eller hvis der er en sundhedsplejeske på skolen, vil hun også være god at snakke med om mobningen.
Hvis du synes det vil være nemmere at snakke med nogen udenfor skolen, kan jeg anbefale Girltalk.dk, de har både chat og sms rådgivning. De har åbent Søndag til Torsdag 18.30-22.30 og Fredag-Lørdag 19.00-21.00.
Jeg håber du vælger at dele dine problemer men en voksen, som kan hjælpe dig til at få det godt igen, for det fortjener du.

De bedste hilsner fra Anja