Få hjælp Forlad siden Chatten er åben

BREVKASSE

Brevkassen er åben

Skriv til os anonymt eller læs tidligere breve og vores svar herunder.

Vi svarer inden for 24 timer

Brevkassen er anonym

SKRIV HVAD DU HAR PÅ HJERTE

Er du i tvivl om du har oplevet vold? Er du usikker på, hvad vold egentlig er? Har du en oplevelse med vold, som du har brug for at dele?

Så er du landet det rigtige sted, her i Bryd Tavshedens brevkasse. Når du skriver til os er det gratis og anonymt. Vi svarer inden for 24 timer.

Alle vores rådgivere ved rigtigt meget om vold og kan helt sikkert svare på dit spørgsmål og give dig et godt råd med på vejen.  Vi oplever at rigtigt mange voldsudsatte børn og unge spørger os om vold og søger gode råd. I vores brevkasse, kan du derfor få hjælp til at finde ud af hvad du har oplevet og hvad du kan gøre, hvis du har oplevet vold.

I Brevkassen kan du også se, hvad andre har spurgt om, og hvilke svar vores rådgivere har givet dem.

SE HVAD ANDRE SPØRGER OS OM

Pige

21

Dato

14/02/2020

Kæresten vil bestemme

Hej jeg har en kæste som vil bestemme hvad jeg må og ikke må og så kan han godt bliver du sur hvis man retter ham og han kan også bare køre fra mig ud og snakke om det

Svar

Kære pige på 21, tak for dit brev.

Dit brev beskriver et ulige forhold og jeg tænker at det er det, du har brug for hjælp til.
Et forhold er ulige værdigt når kun den ene part bestemmer.
Din kæreste bruger også at blive sur, som du skriver, til at undgå at snakke om tingene.
Spørgsmålet er hvad du ønsker.
Hvis du ønsker at være i et forhold som er i balance, hvor i kan snakke om tingene, stoler på hinanden og begge bestemmer lige meget, hvilket jeg synes du fortjener og hvilket jeg synes er det bedste for begge parter, så skal du stoppe det forhold du er i nu. Jeg synes ikke der er nogen kæreste der bare skal køre fra dig, bestemme eller blive sur.
Du er så sej at skrive herind, for det kræver mod og jeg tænker at du ikke er glad i dit forhold. Hold fast i dig selv og lad ikke andre bestemme hvad du må og ikke må. Jeg er sikker på, at du kan træffe de rigtige beslutninger, for dig.

Kærlig hilsen Hannah