Få hjælp Forlad siden Chatten er åben

BREVKASSE

Brevkassen er åben

Skriv til os anonymt eller læs tidligere breve og vores svar herunder.

Vi svarer inden for 24 timer

Brevkassen er anonym

SKRIV HVAD DU HAR PÅ HJERTE

Er du i tvivl om du har oplevet vold? Er du usikker på, hvad vold egentlig er? Har du en oplevelse med vold, som du har brug for at dele?

Så er du landet det rigtige sted, her i Bryd Tavshedens brevkasse. Når du skriver til os er det gratis og anonymt. Vi svarer inden for 24 timer.

Alle vores rådgivere ved rigtigt meget om vold og kan helt sikkert svare på dit spørgsmål og give dig et godt råd med på vejen.  Vi oplever at rigtigt mange voldsudsatte børn og unge spørger os om vold og søger gode råd. I vores brevkasse, kan du derfor få hjælp til at finde ud af hvad du har oplevet og hvad du kan gøre, hvis du har oplevet vold.

I Brevkassen kan du også se, hvad andre har spurgt om, og hvilke svar vores rådgivere har givet dem.

SE HVAD ANDRE SPØRGER OS OM

Pige

18

Dato

27/02/2020

Jeg er i tvivl om min kæreste er psykisk voldelig

Psysisk vold eller?

Hej, jeg ved ikke hvad jeg skal gøre og jeg kan ikke finde hoved og hale i hvad der sker i mit forhold. Jeg er i et forhold med, som gerne vil bestemme hvem jeg er sammen med, hvornår jeg er sammen med og hvad jeg har på af tøj. Det har været sådan gennemsnart et år hvor han ofte fortæller mig at han ikke vil mig, og ugen efter vil han mig gerne. De sidste 3 måneder har været værst, jeg får skylden for, at flirte med andre, hvis jeg har en stram kjole på, jeg får skylden for skænderier og til tider bliver jeg ignoreret i flere dage uden grund, han er nu begyndt at stille krav til hvor jeg skal studere og hvad jeg skal studere, og han får mig til at føle at jeg aldrig er god nok. Jeg ved ikke hvad jeg skal gøre og jeg ved ikke om det psykisk vold eller om det er normalt længere.

Mvh

Svar

Kære pige 18 år.

Tak fordi du skriver ind til Bryd Tavsheden. Det lyder rigtig svært, det du står i.

Du beskriver at din kæreste vil bestemme, hvem du er sammen med og hvornår. Du skriver også, at han bestemmer hvad du har på af tøj. Det har han ikke ret til og det er psykisk vold.

Du fortæller også, at han fortæller, at han ikke vil have dig og den anden uge vil han gerne have dig. Det kan være en måde din kæreste forsøger at kontrollere og kue dig på.

Du fortæller, at de sidste tre måneder har været værst, at du får skylden for skænderier og at han til tider ignorere dig i flere dage.
At blive ignoreret gentagne gange er psykisk vold.

Du fortæller også, at han vil bestemme over, hvor og hvad du skal studere. Det har han ingen ret til og det er ikke i orden, det er dig der bestemmer, hvad og hvor du ønsker at studere.

Du fortæller, at det har stået på i snart et år og den behandling ender ofte i følelsen af, at man ikke er god nok, og den forsvinder desværre ikke før du kommer ud af forholdet og får hjælp til at komme dig.

Jeg vil anbefale dig, at kontakte os på vores chat i hverdagene mellem 16-19 eller kontakte os på telefonen. Vi kan tilbyde dig støtte og rådgivning, i et samtaleforløb, til at komme fri af dette usunde og psykisk voldelige forhold.

De bedste hilsner fra
Julie