Få hjælp Forlad siden Chatten er åben

BREVKASSE

Brevkassen er åben

Skriv til os anonymt eller læs tidligere breve og vores svar herunder.

Vi svarer inden for 24 timer

Brevkassen er anonym

SKRIV HVAD DU HAR PÅ HJERTE

Er du i tvivl om du har oplevet vold? Er du usikker på, hvad vold egentlig er? Har du en oplevelse med vold, som du har brug for at dele?

Så er du landet det rigtige sted, her i Bryd Tavshedens brevkasse. Når du skriver til os er det gratis og anonymt. Vi svarer inden for 24 timer.

Alle vores rådgivere ved rigtigt meget om vold og kan helt sikkert svare på dit spørgsmål og give dig et godt råd med på vejen.  Vi oplever at rigtigt mange voldsudsatte børn og unge spørger os om vold og søger gode råd. I vores brevkasse, kan du derfor få hjælp til at finde ud af hvad du har oplevet og hvad du kan gøre, hvis du har oplevet vold.

I Brevkassen kan du også se, hvad andre har spurgt om, og hvilke svar vores rådgivere har givet dem.

SE HVAD ANDRE SPØRGER OS OM

Pige

15

Dato

10/03/2020

Jeg har det virkelig svært

Hej
Jeg har det virkeligt svært! Jeg var til et fordrag hvor jeg hørte om jer snakke om børnevold osv. Lige så snart jeg kom hjem så gik der nogle ting op for mig, jeg løb op på mit værelse og brød fuldstændig sammen...
Min far har kørt pysisk på mig så længe jeg husker og jeg har sagt stop til ham og snakket med en lærer om det for jeg har intet selvværd tilbage! Jeg går til skolepsykolog nu og det hjælper med tingene ved min far, men mine venner ved ikke hvordan jeg rent faktsik har det.. ALLE kender mig som hende den livsglade og hende der er en humørbombe... Men har fundet ud af (pga jeres fordrag) at min mor køre faktisk også psyssik på mig (mine forældre er skilt) og når jeg tænker over det så har det altid været en del af mit liv.. da jeg var mindre slog min mor mig. Mine forældre har været skilt siden jeg var 5 år.. og min far har fundet en ny kone med 3 børn. Og hun køre også psysik på mig.. Jeg har virkeligt INTET selværd tilbage og jeg føler mig ikke tryg nogle steder og jeg kan bare ikke holde til mere... jeg tuder hvergang jeg er alene.
Hælp mig, jeg ved ikke hvad jeg skal gøre...

Svar

Kære du
Jeg beklager den lange svartid.
Tak for dit brev. Hvor er det flot, at du efter et af vores oplæg har reflekteret over dit liv, sat spørgsmålstegn ved dine oplevelser som barn og nu, og ikke mindst skriver til os. Du skriver, at der er nogen ting, der gik op for dig, og jeg kan forestille mig at det har efterladt dig meget forvirret? Du beskriver, at du er en humørbombe overfor andre, og det lyder til at ingen har fået lov til at komme ind bag din facade, dit lave selvværd, set dig sårbar? Med andre ord har du en maske på overfor andre hele dagen, og jeg kan kun forestille mig hvor hårdt og slidsomt det er, at skulle være flere personer i en. Jeg tænker dog om du har en veninde eller en anden fortrolig, som du kunne åbne lidt op overfor? En veninde som kan trøste og støtte i svære tider? Det betyder meget at få sat ord på sine oplevelser, og det betyder meget at have sine venners støtte.
Jeg hæfter mig ved, at du både har sagt stop til din far, talt med din lærer og at du går hos skolepsykologen? Det lyder utrolig modigt, og selvom du måske ikke føler det, viser det, at du rummer langt mere indre styrke end du tror. Men du fortjener bestemt ikke at være så ked af det. Det er vigtigt at du får en voksen ind over som kan hjælpe dig. Kunne du snakke med din lærer om dine tanker? Kunne psykologen støtte og hjælpe dig? Har du en anden tryg voksen i dit liv som du kunne åbne lidt op overfor?
Du skal vide, at det altid er muligt at kontakte den rådgiver, som vi have med ud på netop din skole. Rådgiverens nummer bliver lagt ud på jeres intra/aula efter vores oplæg. Hvis du ikke kan finde det, kan du altid ringe til os i hverdagen, så skal vi nok hjælpe dig med at formidle kontakt.
Jeg håber du vil lade en voksen hjælpe dig, for jeg kan ikke understrege nok, hvor vigtigt det er, at du får sat ord på og bearbejdet det du har og er igennem. Tanker og følelser, grimme ord og oplevelser forsvinder ikke bare af sig selv, lige meget hvor meget vi prøver at ”glemme” dem. Derfor er det så vigtigt, at du lader nogen komme ind over, om det så er dine venindes forældre eller andre. Men husk at vi også er her, og at vi gerne vil tale med dig om hvordan vi hjælper dig bedst.

Pas rigtig godt på dig selv
Venlig hilsen
Kirstine