Få hjælp Forlad siden Chatten er åben

BREVKASSE

Brevkassen er åben

Skriv til os anonymt eller læs tidligere breve og vores svar herunder.

Vi svarer inden for 24 timer

Brevkassen er anonym

SKRIV HVAD DU HAR PÅ HJERTE

Er du i tvivl om du har oplevet vold? Er du usikker på, hvad vold egentlig er? Har du en oplevelse med vold, som du har brug for at dele?

Så er du landet det rigtige sted, her i Bryd Tavshedens brevkasse. Når du skriver til os er det gratis og anonymt. Vi svarer inden for 24 timer.

Alle vores rådgivere ved rigtigt meget om vold og kan helt sikkert svare på dit spørgsmål og give dig et godt råd med på vejen.  Vi oplever at rigtigt mange voldsudsatte børn og unge spørger os om vold og søger gode råd. I vores brevkasse, kan du derfor få hjælp til at finde ud af hvad du har oplevet og hvad du kan gøre, hvis du har oplevet vold.

I Brevkassen kan du også se, hvad andre har spurgt om, og hvilke svar vores rådgivere har givet dem.

SE HVAD ANDRE SPØRGER OS OM

Pige

28

Dato

15/03/2020

Forhold der har fået problemer.

Kære dagbog.

Jeg skriver fordi jeg mentalt et brugt, og aner ikke mit levende råd.! Jeg har en kæreste, som jeg har været sammen med i 10 år, sammen har vi en datter på 3 år.
Vores forhold har altid været lidt turbulent, gode og dårlig perioder. Inde vi fik vores datter lavet jeg alt husligt ( vi boede i lejlighed) efter vi fik vores datter og flyttede i hus laver jeg stadig alt, dog er jeg begyndt at forlange mere af ham rent husligt, social med min familie, og ude i haven og selvfølgelig bruge kvalitetid med vores datter. Alt dette er et problem for ham. Jeg indrømmer gerne han i perioder ofte putter vores datter men, det er det! Han sidder altid i sofaen og brokker sig over, jeg brokker mig over han skal igang, istedet for bare at sidde i sofaen og se fjernsyn fra han kommer hjem fra arbejde, til han går ind og putter vores datter.
Han er begyndt at snakke utroligt hårdt til mig og vores datter, han er generelt begyndt at være ubehagelig i hans måde at snakke på og i hans stemmeleje, og det ender i diskussioner hvor vi begge snerre og bliver personlige over for hinanden, alt imens vores datter gøre på det!
Ikke af vores datter påvirket af det inu, men forsætter det gør det!
Jeg har snakket med ham om hvis det ikke bliver bedre imellem os, bliver vi nød til at gå fra hinanden! Til dette svare han det kun er ham der skal blive beder, og hvis han ikke gør alt hvad jeg siger er det ikke godt nok for mig. Vi har haft gode dialoger om dette men, der sker sjældent noget, og hvis der gør går der ikke længe før alt er som det var inde.
Han siger jævnligt han vil slå mig eller vores datter ihjel i vrede! Han siger også han aldrig vil lade os være hvis jeg går fra ham!
Jeg er begyndt at blive bange for ham, på mine og vores datters vegne ! Desværre har vi taget nogle dumme lån, som står i mit navn! Og hvis jeg går fra ham rent økonomisk kan jeg ikke stå alene, lige nu holder jeg ud, af økonomiske grunde, vi er først færdig med at betale lånen af om 3 år, men jeg ved ikke om jeg kan leve så længe under de her forhold!
Hjælp! Hvad kan jeg gøre?

Svar

Kære kvinde på 28 år.
Tak for dit brev, hvor du beskriver hvorledes dit forhold har ændret sig.
Og som jeg læser dit brev, er der ikke blot tale om uenigheder om arbejdsfordelingen i dagligdagen, men også at der er begyndt at være diskussioner imellem jer, højlydte som jeres datter overvære. Det er godt at du ikke oplever at hun er blevet påvirket af jeres skænderier. Men det er ikke godt for en 3 årig at overvære kraftige skænderier mellem forældrene. Det kan give utryghed og gøre et lille barn bange.
Og så skriver du at der er trusler om vold. Alvorlige trusler. Og at du nu er bange for ham.
Jeg tænker at du har brug for at få kontakt med nogle professionelle, der kan give dig rådgivning, så du kan blive klar på hvordan du vil handle fremover.
En rådgivning kunne være at du og din mand fik samtaler som et par. Hos en psykolog eller parterapeut.
Du kan kontakte jeres læge, de kan give jer en henvisning til et sådant forløb.
Eller du kan kontakte din kommunes socialforvaltning og bede om rådgivning. Via Servicelovens paragraf 11, skulle det være muligt at få hjælp til samtaler, så at jeres forhold kan blive godt og at I kan give jeres datter en tryg og god opvækst.
Og så er situationen sådan lige nu at der ikke er personale på kommunerne, men det burde være muligt at få telefonisk kontakt.
Du kan også kontakte Lev uden vold på telefon 1888, rådgivningen er anonym og du kan ringe hele døgnet. de kan rådgive dig til at du bliver mere klar på hvad du vil gøre.
En anden vej at få rådgivning, er hvis du er nået til at du vil forlade din mand og brug for hjælp til at komme væk fra forholdet. Du kan henvende dig til LOKK som har kvindekrisecentrene.
Jeg tænker at du kunne gøre brug af rådgivning for at træffe en afgørelse om hvorledes du vil handle i den situation som du er i.

Mange tanker til dig. Herdis