Få hjælp Forlad siden Chatten er åben

BREVKASSE

Brevkassen er åben

Skriv til os anonymt eller læs tidligere breve og vores svar herunder.

Vi svarer inden for 24 timer

Brevkassen er anonym

SKRIV HVAD DU HAR PÅ HJERTE

Er du i tvivl om du har oplevet vold? Er du usikker på, hvad vold egentlig er? Har du en oplevelse med vold, som du har brug for at dele?

Så er du landet det rigtige sted, her i Bryd Tavshedens brevkasse. Når du skriver til os er det gratis og anonymt. Vi svarer inden for 24 timer.

Alle vores rådgivere ved rigtigt meget om vold og kan helt sikkert svare på dit spørgsmål og give dig et godt råd med på vejen.  Vi oplever at rigtigt mange voldsudsatte børn og unge spørger os om vold og søger gode råd. I vores brevkasse, kan du derfor få hjælp til at finde ud af hvad du har oplevet og hvad du kan gøre, hvis du har oplevet vold.

I Brevkassen kan du også se, hvad andre har spurgt om, og hvilke svar vores rådgivere har givet dem.

SE HVAD ANDRE SPØRGER OS OM

Pige

24

Dato

29/03/2020

Jeg er bange og ked af det

Hej jeg skriver for at fortælle min min historie om vold k et par forhold
Min kæreste og jeg har vært sammen siden 2 januar men den 2 marts vente han rundt og begynde og blive sur på noget jeg ikke ved hvad var jeg sagde så til ham at han skulle slappe ag men det ville han ikke han begynde og smide sakse og nøgler osv efter mig og ramte mig han slog på mig og gav mig blå mærker jeg sagde så til ham at jeg ikke ville finde mig i det så men det var han ligeglad med og blev ved jeg så nu ved jeg ikke hvad jeg skal gøre jeg har prøvet alt men ingenting hjælper jeg er bange og ked af det at jeg blandt andet gør skade på mig selv kan virkelig ikke klare mit liv mere
hilsen pigen på 24 år

Svar

Hej pigen på 24 år
Det lyder som en rigtig ubehagelig situation at stå i, og det er på ingen måde i orden, at han behandler dig på den måde - man må aldrig kaste ting efter nogen eller slå! Det hverken kan eller skal du leve med, da man kan blive nedbrudt på kort tid på denne måde. Det lyder også som om, at du allerede mærker de psykiske konsekvenser af hans behandling, og jeg er ked af at høre, at det har resulteret i, at du gør skade på dig selv. Det skal vi have stoppet, så du finder en bedre måde at tackle de psykiske følger. Du er ikke alene!
Jeg er glad for, at du vælger at kontakte os her i Bryd Tavsheden, da jeg bestemt tror, at vi vil kunne rådgive og støtte dig - kender du til vores chat- og telefonrådgivning? Den er åben alle hverdage mellem 14-16 (her i Coronatiderne) på brydtavsheden.dk og tlf. 20670506, og der vil jeg råde dig til at skrive eller ringe ind til os - så kan vi bedre spørge ind live og rådgive dig der 🙂

Uanset så spekulerer jeg på, hvilke tanker du har gjort dig om jeres forhold. Det lyder som om I ikke har været kærester så længe, og hvis han allerede nu behandler dig dårligt, vil jeg foreslå, at du overvejer hvorvidt forholdet et et, som du kan se dig selv blive i på længere sigt. Hvis han ikke gør dig glad og tilfreds, så er det nok ikke et forhold du skal blive i. Hvad tænker du om det?
Jeg vil desuden nævne, at hans adfærd faktisk er ulovlig. Har du taget nogen billeder af dine skader efter hans overfald eller været til lægen? Har du fortalt det til nogen? Det er jo faktisk muligt at politianmelde ham, hvis det er noget du vil.

Jeg vil igen understrege, at du har mulighed for at kontakte os igen for yderligere rådgivning. Du er ikke alene, og vi vil gerne hjælpe dig.

De bedste hilsner fra Emilie