fbpx
Наши партнеры
FÅ HJÆLP
..
Forlad siden

Brevkassen

Skriv en anonym besked med dine spørgsmål eller dine bekymringer til vores dygtige rådgivere og få svar inden for 24 timer. I Brevkassen kan du også se, hvad andre har spurgt om, og hvilke svar vores rådgivere har givet dem.

Brevkassen er åben

Skriv til os 100% anonymt eller læs tidligere
breve og vores svar herunder.

Svartid

Inden for 24 timer

Pige

19

Dato

13/05/2020

Han er rigtig led og lidt uhyggelig

Jeg er en pige på 19 år. Ligenu er jeg et sted i livet hvor jeg har det meget godt, og jeg er endelig flyttet hjemmefra da jeg ikke kunne holde ud af at være derhjemme. Jeg har boet hos min mor, hvor min far ogs kommer tit. Jeg har ik noget særligt forhold til ham. Han har sød mand og gavmild mand men samtidigt er han rigtig led og lidt uhyggelig synes jeg. Hele mit liv har jeg hørt på ham tale grimt til min mor og det har været psysisk vold. Hun kan ingengang kig på sin mobil eller købe nyt tøj uden det er forkert. Han jar heller ikke været sød mod mig altid, hvilket jeg altid har fået at vide at jeg ikke skal tage mig af det selvom det har gjort rigtig ked af det. Men jeg har været god til at være stærk og bar lev videre men nu hvor jeg blevet ældre kan jeg mærke at jeg har svært tænke tilbage på de ting og jeg kan mærke hvad det har gjort ved mig. Jeg hader ham så meget og jeg ved ikke hvad han kan finde på da han også truer min mor med selvmord hvis hun går fra hvilket hun gjorde engang da jeg vag 8, tog vi på krisehjælp, men han fandt os og så vendte det tilbage til gamle vaner hvilket gjorde så ondt på mig. Jeg har taget afstand fra min mor for jeg vil ik have noget med ham at gøre for han er ikke en god mand og jeg vil være en del af det længere. Men nogen så Ka jeg tænk om det bar er mig der overdriver og som min mor siger han er ikke rask og jeg bar skal lade det lig. Men det har været spn hele mit liv så jeg ved ikke hvad der er rigtig og forkert længere, og jeg kan mærke når jeg er i et forhold at jeg tillader rigtig mange ting som jeg ikke fortjener. Jeg bliver træt i hovedet af det og ked af det har egentlig bar lyst til læbe væk fra det hele. Min mor ved godt jeg har det svært med ham, og jeg kan blive så sur for han har gjort mig så ked af det, og nu mår jeg tænker tilbage på det, for jeg helt Ondt af mig selv for jeg vat en lille pige dengang og det ik meningen jeg sku leve mit liv spn som 8 årige og jeg har aldrig haft nogen til at beskytte mig så jeg ved ikke hvad der er rigtig forkert og hvordan jeg kommer videre

Svar

Kære pige på 19 år
Tak for dit lange og fine brev, der beskriver hvor svært og problematisk, du har haft det med din far, og stadig har.
Det lyder som det helt rigtige, at du er flyttet hjemmefra, og nu får tid og plads til at finde dig selv og få bearbejdet nogen af alle de oplevelser du har haft gennem dit liv.
Det lyder som om det er rigtig svært med din far, og at han kontrollere dig, og især din mor, der ikke formår at sige fra, og sætte grænser? Du skriver at du har boet ved hende, men at han kom meget på besøg. Måske de stadig er kærester, men hvis de ikke er, har du så nogensinde talt med din mor om hvorfor hun lader ham komme så ofte? Du skriver at I var på krisecenter da du var 8 år, men at din far fik alt styringen igen, har du talt med din mor om det?
Du skriver at du er forvirret og det kan jeg godt forstå du er, for din far lyder til at have styret jer fra du var helt lille, derfor har det været din hverdag og din ”normal”. Det lyder til at din mor ikke har haft lyst til at snakke om det, og har ”undskyldt” din far, det kan jeg godt forstå gør dig forvirret, ked af det og ikke ved hvad der er rigtig og forkert. Nu står du et nyt sted i dit liv. Du bor alene, og måske netop derfor oplever du at mange tanker, følelser og oplevelser fylder og larmer i dit hoved. Måske oplevelser som du ikke har tænkt over før, eller måske ikke har tænkt over i lang tid. Kroppen husker længe, og derfor skal den have tid og ro til at bearbejde de oplevelser du og den har haft. Det et så vigtigt at du får hjælp til at få sat ord på alt det der fylder inde i dig. Har du mon talt med nogen om det? Kunne du tænke på en person i dit liv, som du føler dig tryg ved, som ville lytte, forstå og støtte i dig i den proces du står overfor?
Det kan være svært i starten at række hånden ud, og lade nogen komme tæt på, men det er vigtigt at du får hjælp, så du får mulighed for at finde ind til kernen af dig. Derfor tænker jeg at du evt. kunne kontakte din læge, og få en henvisning til en psykolog? Du er også meget velkommen til at kontakte os enten på vores chat, hvor vi vil kunne komme lidt mere i dybden med dine oplevelser. Vi har åbent alle hverdage og søndage fra 16-21. Du kan også ringe ind til os i hverdagene mellem 14-16 og få en samtale med en af vores rådgivere. Her kan du sammen med rådgiveren finde ud af hvordan du hjælpes og støttes bedst. Vores telefonnummer er 20670506.

Jeg ønsker dig alt det bedste.
Kærlig hilsen
Kirstine.