fbpx
Наши партнеры
FÅ HJÆLP
..
Forlad siden

Brevkassen

Skriv en anonym besked med dine spørgsmål eller dine bekymringer til vores dygtige rådgivere og få svar inden for 24 timer. I Brevkassen kan du også se, hvad andre har spurgt om, og hvilke svar vores rådgivere har givet dem.

Brevkassen er åben

Skriv til os 100% anonymt eller læs tidligere
breve og vores svar herunder.

Svartid

Inden for 24 timer

Pige

23

Dato

24/05/2020

Kære pige på 23

Kære Brevkasse

Min kæreste kan til tider være meget kontrollerende og have trang til at styre mit liv. Han har stort behov for at vide alt om min fortid; hvem jeg har været sammen med, hvor, hvornår, hvorfor etc. Jeg har ikke samme behov for at han skal slette fortiden på den måde, men det gør mig egentlig ikke så meget, at han har det, hvorfor jeg gerne deler, så længe han kan tage imod det han hører. Dengang betød det ingenting for mig, hvorfor jeg gjorde, som han ønskede. Nu indser jeg, at jeg blot bekræftede ham i noget, der aldrig var et problem. Jeg tror, at det har gjort, at han fortsat er kontrollerende, siden jeg ikke sagde fra, fra start.

Udfordringen opstår, når han efterfølgende både direkte og indirekte forbyder mig i at have nogen former for kontakt eller relation med folk fra min fortid. Det inkl. at jeg skal have mindst mulig kontakt med dem, fjerne dem fra sociale medier, slette alle billeder og listen er lang. Jeg har forklaret ham, at jeg har lagt min (og hans) fortid bag mig, og at han bør gøre det samme, så vi kan fokusere på vores 'nu' og fremtid. Vi har talt om det flere gange, og han har undskyldt for sin opførsel og arbejder på det, hvilket jeg værdsætter.

Der opstår alligevel situationer, hvor jeg føler, han går over min grænse. Efterhånden må jeg erkende, at jeg fejer det under gulvtæppet. Jeg har svært ved at tale med ham om det, da vores samtaler altid ender med, at han indser, at have trådt over grænsen og gjort mig ked af det, hvorfor situationen ofte bliver vendt til, at det er ham, der sidder og er ked af, at være 'en dårlig kæreste'. Det er det, der gør min situtation meget svær - at han gør mig ked af det, indser det og undskylder.

Mine veninder mener, at det læner sig op ad psykisk vold/overgreb. Når jeg skriver dette brev, er det jo tydeligt for mig, at den er gal. Men, jeg har svært ved at tale med ham om det, for i og med, at han kan se, at han er forkert på den, ønsker jeg ikke at puste det op til, at han er 'en dårlig kæreste'. Men jeg vil samtidig gerne have, at han forstår alvoren i det, så jeg kan bevare mine værdier om et tillidsfuldt forhold, uden at få det til at lyde, som om at han har begået psykiske overgreb imod mig, når jeg taler med ham om det - også selvom det måske er. Eller hvad?

Svar

Kære pige 23 år

Tak for dit brev

Jeg synes du skriver det så fint, at du ikke har noget imod at dele, så længe din kæreste kan tage imod det han hører, for der er selvfølgelig sket en masse i dit liv inden i mødte hinanden.
Vi kan ikke slette vores fortid, og heldigvis, for det er jo det som gør dig til hvem du er, og også hvem din kæreste er blevet forelsket i.
Det handler, lige som du skriver om jeres nutid, hvordan i to ønsker at jeres forhold skal være.

Jeg kan godt forstå du synes det er en udfordring, at skulle være i et forhold med forbud, det er heller ikke sundt, for dig eller jeres forhold, ej heller at være i et forhold med kontrol.

Det er godt han kan se, at det ikke er i orden, når han overskrider dine grænser, og siger undskyld, det undskyld er desværre bare ikke meget værd, hvis der ikke er noget handling bag, at han gør noget for at ændre sig.
Dine grænser kan også komme til at rykke sig, jo flere gange de bliver overskredet, er det noget du har mærket?

Ud fra dit brev, lyder det som om du godt kender dine egne grænser, og at du prøver at markere dem på en fornuftig måde. Du skriver at han så bliver ked af, at være en dårlig kæreste når du markere dine grænser. Det skal han også blive, hvis han er en dårlig kæreste. Det er okay han bliver ked af det. Det er netop de dårlige følelser der skulle få ham til at ændre sin adfærd.

Hvis du ønsker at han skal forstå alvoren af det du siger, må i sætte jer og forventnings afstemme. Hvilket forhold vil i/du have? Tillid i stedet for kontrol? Og hvad er konsekvenserne af hvis dine grænser ikke bliver respekteret? Er du ikke konsekvent, kommer han heller ikke til at respektere dig.
Det kræver to som arbejder på at det skal blive godt, før det kan blive det.

Har du brug for at tale mere, er du velkommen til at skrive ind på chatten som har åbent på hverdage mellem 16-21.

De bedste hilsner
Nicolaj