BREVKASSE

Pige

17

28/05/2020

Jeg er bange for min far

Hej. Jeg skriver, fordi jeg er i tvivl om hvorvidt jeg ér udsat for vold, eller om jeg måske bare overreagerer?

Sagen er den, at jeg er bange for min far. Bundærligt skræmt for at være alene med ham. Han bliver rigtig hurtig sur, og bare at skrive om det gør mig så ked.
Da jeg var mindre, gav min far mig en enkelt gang en lussing. Jeg husker ikke hvad der skete inden, men jeg husker jeg begyndte at græde da jeg steg ud, og gik i skole. Dengang skulle der meget til før jeg begyndte at græde, vil jeg lige nævne.
En fra min klasse så mig græde, og sammen gik vi til en pædagog og sagde det, og hvad han præcist gjorde, ved jeg ikke. Det næste jeg husker er, at jeg kommer hjem og min mor giver mig skylden for, at min far skulle på politistationen. Jeg husker ikke hvad der skete da min far kom hjem, og ærligtalt vil jeg heller ikke huske det.
Min far plejede også at jagte mig gennem vores gamle hus. Jeg låste mig inde på toilettet, mens han hamrede på døren. Jeg var så bange, og troede jeg skulle dø. Min mor gjorde intet.
Til tider er jeg bare bange for om gider køre mig til min hest, for på en dårlig dag, kan han blive sur over dét. Og så skal jeg råbes ad igen.
På et tidspunkt sagde han endda til mig, at jeg skulle pakke mine ting og gå. Jeg overvejede det virkelig kraftigt.
Min mor sagde til ham, at han skulle komme op på mit værelse og snakke det ud med mig, men i stedet skældte han mig ud og sagde til min mor at alt var fint igen. Jeg hader ham stadig for det, for det sårer mig stadig.

Men selvfølgelig kan han jo også være en skøn far, som kører mig frem og tilbage, som overfører 100kr selvom jeg spørger om jeg kan give ham 50kr i kontant og han så overfører dem.
De gode sider gør, at jeg er i tvivl omkring, om jeg måske ikke bare overreagerer?

Han har også kaldt mig “sexy” engang, og jeg har set ham kigge på mine bryster. Han klappede mig også dagligt på numsen indtil jeg gik i omkring 7. klasse.

Mit spørgsmål er; er det her normalt?
Jeg tør ikke tage til kommunen omkring det her, for jeg ved hvordan mine forældre reagerer og jeg er SÅ rædselsslagen for, hvad der kunne ske.
Men hvad kan jeg ellers gøre?..

Mange tak for hjælpen
De bedste hilsner fra mig, til jer

Kære pige på 17 år.

Tak for dit brev.

Det er rigtig godt du rækker ud. Jeg kan høre, at der har været nogle voldsomme oplevelser med din far. Forældre må godt være vrede og kede af det, men de må aldrig lade det gå ud over sine børn. Din far har givet dit en lussing, jagtet dig, og skældt dig ud, og måske også andre ting, som du ikke vil huske på. Det er helt sikker ikke iorden. Jeg kan godt forstå, at det er forvirrende, at opleve disse ting, når din far også kan være en kærlig og god far. Det ændrer ikke ved, at han ikke må lade sin frustration gå ud over dig.

Det er rigtig godt du har handlet på dine oplevelser tidligere ved at tale med en veninde og en pædagog. Det er rigtig ærgerligt, og lyder meget ubehageligt, at det fik den konsekvens, at din far blev vred på dig, og din mor ikke fik hjulpet dig. Det lyder som om din mor ikke har været der for dig i situationer, hvor du er blevet bange og ked af det. Kunne det være en mulighed at få talt med din mor om dine oplevelser? Det kan være, at din mor ikke har været klar over hvor ked af det og bange, du er blevet.

Jeg tænker også på, om du kan tale med din far om nogle af disse episoder, når din far er i sit ”god far” humør. Er der tidspunkter, hvor du føler at du vil kunne tale med ham om dine oplevelser, eller eventuelt skrive et brev til ham?
Jeg forstår godt, at det kan virke overvældende at gå til kommunen. Men der er også andre muligheder. Det er en rigtig god ide at få talt med en ven om det, så du får noget støtte til at få talt om dine oplevelser. Derudover synes jeg at du, skal tale med en voksen, som du føler dig tryg ved. Det kan være en fra din familie, din venindes forældre, en skolelærer eller en anden voksen i dit liv. Det kan også være du kender en sød skolepsykolog?
Det er godt, hvis du har nogle, du kan gå til, hvis der skulle ske noget ubehageligt fra din far igen.
Du skriver at din far blandt andet har kaldt dig sexy, og det har gjort dig utilpas, her tænker jeg at uanset din fars intentioner, så skal han selvfølgelig ikke overskride dine grænser så noget er ubehageligt. Men måske han slet ikke opfatter det sådan og derfor ikke ved, hvordan det er blevet opfattet af dig, så det bedste ville være at tale ud om tingene.

Hvis du har lyst, kan du også skrive med os inde på chatten, der har åbent alle hverdage og søndag kl.16-21. Du kan også ringe på tlf. 20 67 05 06 og få en snak med en af vores rådgivere, så vi kan gå mere i dybden med dine oplevelser, og du kan få noget hjælp og støtte.
Jeg håber nogle af disse tanker, kan hjælpe dig videre. Jeg synes det er rigtig vigtigt, at du finder nogle, du kan gå til, så du ikke skal være alene i at gå og føle dig bange for din far. Du skal have den hjælp og støtte, som du fortjener.

Venlig hilsen
Josefine