Få hjælp Forlad siden Chatten er åben

BREVKASSE

Brevkassen er åben

Skriv til os anonymt eller læs tidligere breve og vores svar herunder.

Vi svarer inden for 24 timer

Brevkassen er anonym

SKRIV HVAD DU HAR PÅ HJERTE

Er du i tvivl om du har oplevet vold? Er du usikker på, hvad vold egentlig er? Har du en oplevelse med vold, som du har brug for at dele?

Så er du landet det rigtige sted, her i Bryd Tavshedens brevkasse. Når du skriver til os er det gratis og anonymt. Vi svarer inden for 24 timer.

Alle vores rådgivere ved rigtigt meget om vold og kan helt sikkert svare på dit spørgsmål og give dig et godt råd med på vejen.  Vi oplever at rigtigt mange voldsudsatte børn og unge spørger os om vold og søger gode råd. I vores brevkasse, kan du derfor få hjælp til at finde ud af hvad du har oplevet og hvad du kan gøre, hvis du har oplevet vold.

I Brevkassen kan du også se, hvad andre har spurgt om, og hvilke svar vores rådgivere har givet dem.

SE HVAD ANDRE SPØRGER OS OM

Dreng

15

Dato

06/06/2020

Jeg er meget bange for dem

Jeg bliver slået af min far og mor hvad skal jeg gøre jeg er meget bange for dem!!!!!!!!!!!!!!

Svar

Kære du på 15 år,

Hvor er det godt du rækker ud. Det er første skridt mod et liv uden vold. Du skriver ikke så meget om din situation, så jeg vil foreslå dig at skrive ind til os i chatten, eller ringer. Så har vi langt bedre mulighed for at hjælpe dig ud af den ubehagelige situation du er i.

Hør engang, jeg forstår godt at du er bange for din mor og far. Det er en helt naturlig reaktion, og det sker fordi de mennesker der skal beskytte dig, gør det stik modsatte. Og det er ikke ok. Det er vigtigt at du får snakket med nogen om din situation, for det er ikke noget nogen skal gå med alene. Du skal have noget hjælp. Udover at det er utrygt at være hjemme, kan det også blive meget ensomt at gå rundt med al den smerte indeni , der opstår når forældre slår deres børn. Er der en voksen du er tryg ved? En lærer du godt kan lide måske. En vens forælder. Udover at skrive herind til os, vil det være det bedste du kan gøre lige nu. Fortsæt med at bryde tavsheden.

Uanset hvor ofte og i hvilke grad det sker, er det ulovligt, når dine forældre slår dig. Og det er det blandt andet fordi det skaber en masse usikkerhed og utryghed hos et barn. Men ofte ved forældrene ikke bedre og derfor har de brug for hjælp til at se at det de gør, gør skade.

Det kræver mod at fortælle andre om sin situation. Og det ved jeg at du har, for du har jo skrevet herind. Det kræver også mod. Mange der vokser op med vold, finder det svært at stole på andre mennesker. Og derfor kan det være godt at vide at hver gang du gør noget du er bange for, bliver du mere modig. Så fortsæt, tag et skridt mere - og bliv endnu mere modig.

De bedste hilsner
Nita