fbpx
Наши партнеры
FÅ HJÆLP
..
Forlad siden

Brevkassen

Skriv en anonym besked med dine spørgsmål eller dine bekymringer til vores dygtige rådgivere og få svar inden for 24 timer. I Brevkassen kan du også se, hvad andre har spurgt om, og hvilke svar vores rådgivere har givet dem.

Brevkassen er åben

Skriv til os 100% anonymt eller læs tidligere
breve og vores svar herunder.

Svartid

Inden for 24 timer

Pige

14

Dato

21/07/2020

Vi skændes også tit

Hej, jeg er en pige på 14 år og jeg har en kæreste lad os kalde ham Peter, Peter har depression og angst og har det rigtigt svært vi har været kærester i ca. 1 år og 4 måneder og jeg elsker ham virkelig men det er bare lidt svært nogle gange for helt inderst inde så har jeg det sgu heller ikke for godt selv det er ikke sådan at jeg har selvmordstanker men jeg har det bare svært med mig selv og at meste dem tæt på mig nå nok om det, mit problem er at jeg elsker Peter men nogle gange er det bare virkelig svært og vi skændes også tit og vi har været tæt på at slå op 4 gange ca. jeg elsker ham jo men altså vi har jo været kærester i lang tid og jeg er bare bange for ikke at kunne vlre så meget teenager med ham som uden ham men jeg kan bare heller ikke få mig selv til at slå op med ham fordi han har det så svært og han siger at den eneste grund til at han lever er at han er kærester med mig så jeg ved ikke helt hvad jeg skal gøre...

Svar

Kære pige på 14 år,

Tak for dit brev. Det lyder som om du går gennem en tid, der er svær for dig at håndtere. Det lyder ikke som om det er noget du snakker med din kæreste om, måske fordi han netop selv har det svært, hvad tænker du om det? Det kan være sundt at få talt med hinanden om det der er svært. Ellers er det ofte at det ender i skænderier, fordi begge parter har det rigtig svært, og aldrig får afløb for de følelser det involverer.

Når et andet menneske fortæller os, at de kun lever for vores skyld - er det præcis dét det giver, skyldfølelse. Hvis vi altså påtager os det. Se, det er ikke dit ansvar om din kæreste kan blive glad eller ej, det er hans eget. Du vil aldrig kunne gøre ham lykkelig, hvis han ikke selv ønsker det. Dit eneste ansvar er dig selv og din egen lykkefølelse.

Du skal mærke efter indeni dig selv. Spørg dig selv om du stadig ønsker at være sammen med ham og lyt til svaret indefra. Din krop rummer alle svar. Du skal lære at lytte til den og respektere den, ved at gøre ting der er hensigtsmæssigt for den. Start med at mærk efter.

Du siger det med dine ord, at du er bange for ikke at kunne være så meget teenager med ham som uden ham, dvs. du er ikke rigtig dig selv når du er sammen med ham. Du bliver måske mere ansvarsfuld, mere voksen. En opgave der ikke er din, men hans forældres. Og din eneste opgave lige nu, er at være teenager. At være den du er, også selvom det betyder at gøre andre kede af det. Det er meget vigtigt at du holder fast i dig selv her.

Jeg vil også råde dig til at snakke med nogen. Kontakt evt. Girltalk eller Headspace. De har nogle gode redskaber, der kan hjælp dig på vej i din proces.

De bedste hilsner
Nita