Få hjælp Forlad siden Chatten er åben

BREVKASSE

Brevkassen er åben

Skriv til os anonymt eller læs tidligere breve og vores svar herunder.

Vi svarer inden for 24 timer

Brevkassen er anonym

SKRIV HVAD DU HAR PÅ HJERTE

Er du i tvivl om du har oplevet vold? Er du usikker på, hvad vold egentlig er? Har du en oplevelse med vold, som du har brug for at dele?

Så er du landet det rigtige sted, her i Bryd Tavshedens brevkasse. Når du skriver til os er det gratis og anonymt. Vi svarer inden for 24 timer.

Alle vores rådgivere ved rigtigt meget om vold og kan helt sikkert svare på dit spørgsmål og give dig et godt råd med på vejen.  Vi oplever at rigtigt mange voldsudsatte børn og unge spørger os om vold og søger gode råd. I vores brevkasse, kan du derfor få hjælp til at finde ud af hvad du har oplevet og hvad du kan gøre, hvis du har oplevet vold.

I Brevkassen kan du også se, hvad andre har spurgt om, og hvilke svar vores rådgivere har givet dem.

SE HVAD ANDRE SPØRGER OS OM

Pige

22

Dato

15/08/2020

At få bearbejdet følelser

Jeg har for et par år siden trådt ud af et fysisk og psykisk voldeligt parforhold, hvilket jeg efterfølgende har bearbejdet ret nogenlunde gennem rådgivning fra danner. For et år siden stoppede jeg med at have kontant til min far, da jeg havde lært at sige fra, da han var voldelig og truende. Nu kan jeg mærke at hans fravær har gavnet mig enormt meget! Men jeg kan også mærke at jeg er meget usikker på mig selv og alt jeg tænker og føler. Jeg har svært ved at stole på at mine venner og kæreste faktisk vil være sammen med mig. Der er flere ting som angst og frustration der fylder meget og mit problem er at jeg Ikke ved hvem jeg skal gå til for at få hjælp.

Svar

Kære pige

Tak for dit brev. Du lyder som en pige, med god livsvilje, som du har kunne trække på, når du har fundet styrke og mod til at slutte dit tidligere forhold, samt sige fra over for din far, Jeg kan godt forstå at der er følelser som påvirker dig, med det som du har oplevet, og der er godt du søger hjælp til at bearbejde dem, så de ikke kommer til at blive styrende i dit liv.

Har du muligheden, så vil jeg anbefale dig at opsøge en psykoterapeut.
Du kan også ringe til os på Bryd Tavsheden, hvor du kan få 5 sessioner hos en rådgiver.

BH Nicolaj