fbpx
FÅ HJÆLP
..
Forlad siden

Brevkassen

Skriv en anonym besked med dine spørgsmål eller dine bekymringer til vores dygtige rådgivere og få svar inden for 24 timer. I Brevkassen kan du også se, hvad andre har spurgt om, og hvilke svar vores rådgivere har givet dem.

Brevkassen er åben

Skriv til os 100% anonymt eller læs tidligere
breve og vores svar herunder.

Svartid

Inden for 24 timer

Pige

14

Dato

03/09/2020

Min far slår mig nogle gange

Min far slår nogle gange (dog for sjov), men nogle gange kan det godt gøre lidt ondt. Ved ikke om man kan kalde det vold. Kan man det?

Svar

Hej du,

Hvor er det godt at du skriver ind med dit spørgsmål. Det må være meget ubehageligt at blive slået, så det gør ondt.

Fysisk vold mod børn er aldrig OK, heller ikke selvom "det er for sjov". Det er også ulovligt i Danmark at slå børn.

Har du fortalt din mor om det? Eller har du måske en anden voksen, som du har tillid til, som du kan dele det med? Det kan nogle gange være svært at gå med sine bekymringer alene, hvorfor det kan hjælpe at nogle andre hører om det.

Du har også altid mulighed for at ringe ind til os hos Bryd Tavsheden på +45 20 67 05 06 eller skrive på chatten hver hverdag mellem kl. 17-20. Her vil du kunne snakke med en rådgiver, så vi kan gå mere i dybden omkring hvad du oplever og rådgive dig yderligere.

Til sidst vil jeg rose dig for at tage kontakt til os for at række ud efter hjælp. Det viser, at du er stærk og fornuftig, og at du har et ønske om forandring i din hverdag. Det er rigtig sundt at række ud efter hjælp når man føler sig utryg og det skal du blive ved med!

Jeg håber, at du kan bruge noget af det jeg har skrevet, til at finde en løsning på din hjemmesituation.

De bedste hilsner
Linnea