fbpx
FÅ HJÆLP
..
Forlad siden

Brevkassen

Skriv en anonym besked med dine spørgsmål eller dine bekymringer til vores dygtige rådgivere og få svar inden for 24 timer. I Brevkassen kan du også se, hvad andre har spurgt om, og hvilke svar vores rådgivere har givet dem.

Brevkassen er åben

Skriv til os 100% anonymt eller læs tidligere
breve og vores svar herunder.

Svartid

Inden for 24 timer

Pige

14

Dato

08/09/2020

Jeg er lidt usikker på mig selv

Hej.
Jeg er lidt usikker på mig selv.
Jeg prøver at booste min selvtillid hver dag men det er som om mine forældre aldrig synes jeg er god nok og der går ikke mere end to dage uden vi har et stort skænderi. Jeg føler heller ik rigtigt at jeg må det som alle mine venner må, men ved ikke om der bare er en teenagerting eller om det er rigtigt. Jeg håber at i kan vejlede mig til noget.
Tak.

Svar

Hej du

Hvor er det godt at du skriver til os.
Du skriver at du føler at dine forældre ikke synes du er god nok, at I ofte skændes og at du ikke føler at du må det samme som dine veninder. Det må ikke være en rar følelse for dig at sidde med alene. Ud fra det du skriver, kan det være svært for mig at vejlede dig til hvad du præcist skal gøre.

Mit bedste råd til dig er derfor, er at skrive til os på vores chat, som har åbent alle hverdage fra 17-20, eller ringe til os på: 20 67 05 06. Her vil du komme i kontakt med en af vores rådgivere, som i samarbejde med dig kan finde frem til en god løsning omkring det du oplever.

Jeg håber at vi hører fra dig

Med venlig hilsen
Katrine