Få hjælp Forlad siden Chatten er åben

BREVKASSE

Brevkassen er åben

Skriv til os anonymt eller læs tidligere breve og vores svar herunder.

Vi svarer inden for 24 timer

Brevkassen er anonym

SKRIV HVAD DU HAR PÅ HJERTE

Er du i tvivl om du har oplevet vold? Er du usikker på, hvad vold egentlig er? Har du en oplevelse med vold, som du har brug for at dele?

Så er du landet det rigtige sted, her i Bryd Tavshedens brevkasse. Når du skriver til os er det gratis og anonymt. Vi svarer inden for 24 timer.

Alle vores rådgivere ved rigtigt meget om vold og kan helt sikkert svare på dit spørgsmål og give dig et godt råd med på vejen.  Vi oplever at rigtigt mange voldsudsatte børn og unge spørger os om vold og søger gode råd. I vores brevkasse, kan du derfor få hjælp til at finde ud af hvad du har oplevet og hvad du kan gøre, hvis du har oplevet vold.

I Brevkassen kan du også se, hvad andre har spurgt om, og hvilke svar vores rådgivere har givet dem.

SE HVAD ANDRE SPØRGER OS OM

Pige

12

Dato

18/09/2020

Forældre der skal skilles

Jeg står i den situation at mine forældre skal skilles. Problemet er ikke at mine forældre skal skilles, for det var nok det der var bedst for alle, men den ventetid der er. Vi venter på vores hus bliver solgt (det har indtil vidre taget 1 år og vi forventer ikke, at vi kan flytte før om 6 måneder). Mine forældre skændtes og nogle gange er de fysiske. Jeg er den type der ik bare kan ignorere det, men min storebror lader ikke til at være fortyret af det.
Jeg føler angst nogle gange mens jeg er i skolen, da jeg nogle gange tænker "skændes de nu igen" eller noget lignende mens jeg er i skole.
Hverken mine venner eller lærer ved noget om det, da jeg ik tør at sige det og jeg føler ikke jeg kan snakke med mine forældre om det da det er dem det omhandler. Min bedste venindes forældre er også lige gået igennem en skilsmisse men folk forstår ikke rigtig, at der er stor forskel på hendes og mine forældres skilsmisse.

Samtidig med at det her "ballade" derhjemme føler jeg at jeg er for tyk.
Jeg har flere gange overvejet holde helt op med at spise, men vil heller ikke have konstaterede anoreksi og bulimi.

Håber virkelig i kan hjælpe mig for vil helst ikke gå til komunen eller psykolog.

Svar

Kære pige på 12 år.
Tak fordi du skriver til os, hvor er det godt at du åbner op om hvad der sker i dit liv.
Jeg tænker at du i al for lang tid har været alene med mange, store og svære tanker.
Det er svært når ens forældre skal skilles, og jeg tænker at det er ekstra svært når tingene så samtidig står stille ved at ingen kan flytte. Så de nye måder at være familie på, ikke kan komme i gang.
For I er jo stadig en familie, men I skal til at være en anden slags familie. Jeg ville ønske for jer alle sammen at den ene af jeres forældre kunne flytte, men det kan nok ikke lade sig gøre, siden dine forældre stadig bor sammen.
Mit råd til dig er helt klart at du skal finde nogen som du kan tale med. Mange lærere er vant til at der er skilsmisse i elevernes familier og dine lærere kan være gode at tale med.
Måske er det en AKT lærer eller en trivselslærer på din skole, som du kan tale med ? Eller en sundhedsplejerske?
For der er voksne på din skole, som du kan tale med og jeg synes at du skal gøre det.
Er der en voksen på skolen, som du godt kan lide og som du kunne tænke dig at tale med ? Så synes jeg at du skal bede den person om en snak.
Jeg er sikker på at det bliver nemmere at være dig, hvis du ikke skal klare det hele alene.
Du kan også kikke på en chat side der hedder girltalk.dk, som du kan skrive til og du kan også ringe til Børnetelefonen hos børns vilkår. Der er også nogle der som du kan tale med. Børnetelefonen har nr 116 111.
Du har jo nu taget det første skridt til at fortælle om det svære i dit liv ved at skrive til os. Jeg tænker at du også kan tage det næste skridt og finde en at tale med.
Mange hilsner til dig.
Herdis