Få hjælp Forlad siden Chatten er åben

BREVKASSE

Brevkassen er åben

Skriv til os anonymt eller læs tidligere breve og vores svar herunder.

Vi svarer inden for 24 timer

Brevkassen er anonym

SKRIV HVAD DU HAR PÅ HJERTE

Er du i tvivl om du har oplevet vold? Er du usikker på, hvad vold egentlig er? Har du en oplevelse med vold, som du har brug for at dele?

Så er du landet det rigtige sted, her i Bryd Tavshedens brevkasse. Når du skriver til os er det gratis og anonymt. Vi svarer inden for 24 timer.

Alle vores rådgivere ved rigtigt meget om vold og kan helt sikkert svare på dit spørgsmål og give dig et godt råd med på vejen.  Vi oplever at rigtigt mange voldsudsatte børn og unge spørger os om vold og søger gode råd. I vores brevkasse, kan du derfor få hjælp til at finde ud af hvad du har oplevet og hvad du kan gøre, hvis du har oplevet vold.

I Brevkassen kan du også se, hvad andre har spurgt om, og hvilke svar vores rådgivere har givet dem.

SE HVAD ANDRE SPØRGER OS OM

Pige

15

Dato

25/04/2019

Vi vil gerne have et par råd til hvordan vi kan hjælpe hende

Hej vi er to piger på 15 år. Vi har en god veninde der også er 15 år, som er i et voldligt forhold med en dreng der er 16 år. Han slår hende og tager kvælertag på hende og det har han gjort de sidste 2 måneder. Dette fik vi af vide af hende i går og vi er de eneste der ved det og vi vil gerne have et par råd til hvordan vi kan hjælpe hende og eventuelt så op med sin kæreste uden at vi skal sige det direkte til hende. Hilsen de to veninder

Svar

Kære piger på 15 år Hvor er det godt, at I skriver herind, for det er svært og ikke at rart, at skulle holde på sådan en hemmelighed og føle, at der ikke er noget, man kan gøre. Jeres veninde har helt sikker også fortalt jer om det, fordi hun selv har svært ved at bære på det hele alene. I vil gerne have, at hun slår op med sin kæreste, men vil helst at det sker, uden at I behøver sige det direkte til hende. Det er rigtig klogt, for vi ved af erfaring, at de fleste reagere med at tage kæresten i forsvar, hvis man er for direkte. Mit råd til jer er derfor, at I skal være nysgerrige og undrende, når I taler med jeres veninde. Fx spørge hende, hvordan hun har det og hvad hun føler, når han gør/siger de ting, hun har beskrevet. Spørge hende, om hun er ok med, at det sker, og så eventuelt fortælle, at I ikke ville synes det var ok, hvis jeres kæreste gjorde det samme ved jer. Herved får I indirekte fortalt hende, hvad I synes og hvordan I mener et kæresteforhold bør være, uden at kritisere ham direkte. Samtidig giver I jeres veninde mulighed for at tænke, reflektere og mærke efter. Det er derfor vigtigt, at I er støttende og ikke anklagende, samtidig med at I også skal passe på jer selv i alt dette. For det kan være svært at være vidne til. Jeg vil derfor også råde jer til , at tale med en voksen - måske jeres egne forældre eller en lærer - som kan hjælpe jer med at håndtere det hele. Jeg håber, at I kan bruge mine råd. Hun er heldig at have jer som veninder.

Sisse