fbpx
FÅ HJÆLP
..
Forlad siden

Brevkassen

Skriv en anonym besked med dine spørgsmål eller dine bekymringer til vores dygtige rådgivere og få svar inden for 24 timer. I Brevkassen kan du også se, hvad andre har spurgt om, og hvilke svar vores rådgivere har givet dem.

Brevkassen er åben

Skriv til os 100% anonymt eller læs tidligere
breve og vores svar herunder.

Svartid

Inden for 24 timer

Pige

13

Dato

05/10/2020

Ingen kan lide mig.......

Der er ingen der kan lide mig som ingen , er fucking dum og grim ved ik hvad jeg skal gøre har det så furking dårligt med mig selv og er bange for at snart få en spiseforsterlse

Svar

Kære pige på 13 år.

Godt, du har skrevet om dine følelser og din opfattelse af dig selv. Det lyder som om, at du er et sted i dit liv, hvor "det hele" synes at være blevet uoverskueligt og svært at være i, og det skal ingen være alene med. Jeg er sikker på, at du hverken er dum eller grim, eller at ingen kan lide dig, men jeg ved, at de følelser let kan sætte sig fast og blive til "virkelighed". At du har skrevet til Bryd Tavsheden og været ærlig omkring din situation viser lige præcis, at du ikke er dum, men tværtimod et reflekterende og eftertænksomt væsen.

Du nævner, at du er bange for, at du snart udvikler en spiseforstyrrelse, hvilket er en alvorlig lidelse. Derfor vil jeg foreslå, at du får fortalt en, du har tillid til, hvordan du har det, og hvilke følelser du går rundt og gemmer på.
Du kan også tage kontakt til HEADSPACE via dette link: https://headspace.dk/. Der sidder en masse superseje mennesker, der gerne vil hjælpe unge som dig.
Landsforeningen for Spiseforstyrrelser har også rådgivning. Du kan læse mere om foreningen på: https://lmsos.dk/.

Hilsen
Sarah