fbpx
FÅ HJÆLP
..
Forlad siden

Brevkassen

Skriv en anonym besked med dine spørgsmål eller dine bekymringer til vores dygtige rådgivere og få svar inden for 24 timer. I Brevkassen kan du også se, hvad andre har spurgt om, og hvilke svar vores rådgivere har givet dem.

Brevkassen er åben

Skriv til os 100% anonymt eller læs tidligere
breve og vores svar herunder.

Svartid

Inden for 24 timer

Pige

25

Dato

24/11/2020

Når eks-kæresten nægter at acceptere et brud

Hej

Jeg har i længere tid været i et både fysisk og psykisk voldeligt forhold. Jeg er for 3 uger siden kommet ud af forholdet, men i går skete en episode, som jeg simpelthen ikke ved, hvordan jeg skal bearbejde.
Efter beskeder frem og tilbage møder han op hos mig, og jeg lukker ham ind.
Han råber af mig, kaster med mine ting, spytter mig i ansigtet og slår mig. Jeg er rigtig bange og ked af det, men jeg forsøger at få ham til at gå. Det er en af mange af disse situationer, men anderledes ved denne gang var, at han stod med en kniv op til sin egen hals, og truede med at slå sig selv ihjel. Han får sagt, at så må jeg have det på samvittigheden. I det han gør det skriger jeg højt i frygt. Jeg har aldrig været så bange i mit liv. Det sker to gange, og jeg mærker i situationen, at jeg græder til jeg knap Kan få vejret. Jeg føler det sidder i mig her i dag dagen efter. Jeg har svedige hænder og ubehagelige sug i maven. Jeg føler helt, at jeg ikke er til stede. Det er svært for mig at forklare, men måske I har hørt eller læst noget lignende før? Det er som jeg har en frygt inde i kroppen, selvom at jeg er taget hjem til mine forældre, og selvfølglig er i “sikkerhed” her.
Jeg føler mig ret presset fordi min familie og veninde vil have, at jeg anmelder ham, så han ikke opsøger mig, men jeg kan ikke overskue det. Hvad gør han, hvis han finder ud af, at jeg har anmeldt ham? Synes de bare at jeg er dum og naiv inde hos politiet, hvis jeg anmelder ham? Og er de situationer jeg har oplevet overhovedet nok til en anmeldelse?
Det stod på en gang om ugen i et halv år, indtil jeg fik sluttet forholdet. Han har og har haft rigtig svært ved at forstå min beslutning, og derfor også haft svært ved at lade mig være i fred. Jeg er meget fortvivlet omkring situationen da jeg ved, at jeg han også kan være den skønneste kæreste og person, hvis bare tingene går efter hans hovede. Jeg ved, og er meget afklaret med, at jeg ikke skal være sammen med ham mere overhovedet.
Men hvad gør jeg nu? Jeg kan mærke at jeg har et behov for, at tale med nogen om situationen, men jeg finder det rigtig svært at tale om. Både fordi jeg er rigtig ked af det, men også fordi jeg er bange for, at sætte ham i dårligt lys som person.
Tak fordi I tager jer tid til at læse og svare på min besked.
Mvh,
Den fortvivlede

Svar

Kære Den Fortvivlede

Tusind tak for dit brev og for tilliden. Hvor er det godt og vigtigt at du skriver, så du ikke skal stå uden råd og vejledning i en uden tvivl svær situation!

Lad os starte med noget af alt det positive jeg læser ud af din mail: Først og fremmest har du taget en rigtig vigtig beslutning, nemlig at du ikke længere vil leve med volden i dit parforhold. Og du har lagt handlinger bag din beslutning, ved at gøre det slut med din kæreste. Som du skriver, har du levet med volden i længere tid, hvorfor det sandsynligvis har krævet ekstraordinært mod af dig, at tage en beslutning om at det skal stoppe. Det ved alle der har levet med vold, da den voldsspiral man typisk havner i, netop kan være med til at bryde troen og tilliden til egen værdi og handlekraft ned. Jeg håber at du husker at klappe dig selv på skulderen! Derudover er det godt at høre du har forældre og veninder, som du kan læne dig op af. Det kræver nemlig opbakning fra ens netværk, at opretholde en stærk beslutning som den du har taget. Fordi det, som du også oplever nu, er forventeligt at ens beslutning bliver sat under et vist pres.

Jeg kan så godt forstå, at du er optaget af at træffe gode beslutninger herfra, så du håndterer situationen bedst muligt. Og her kommer benspændet, da vores hjerner er sådan sammensat, at de fungerer knapt så godt når vi er bange. Faktisk kan man sige at hjernen lukker ned for evnen til at tænke klart og 'fornuftigt', så længe den har fokus på overlevelse. Det vigtigste for dig er derfor som det første, at du får en oplevelse af at være i sikkerhed. Og at opleve at du ikke er alene er en vigtig brik her. Så bliv endelig ved med det du gør: søg hen imod dem du oplever dig tryg sammen med.

Selvfølgelig kan det være svært for dine nærmeste at vide lige præcis hvordan de bedst kan være der for dig. Måske kommer de med råd, som du lige nu ikke oplever at du kan bruge. Eller ikke har overskuddet til at tage stilling til på stående fod. Fx om hvorvidt du skal melde din eks til politiet. Igen, her vil jeg råde dig til at først finde roen. Når du har lidt mere ro, kommer overblikket over situationen. Herunder evnen til at mærke dig selv - og hvad der er det rigtige for dig at gøre. Blot fordi du kan melde ham for en straffelovsovertrædelse, er det ikke sikkert at du vurderer dét, som den bedste beslutning for dig. Det kan være svært at forudsige, hvordan din eks vil reagere på en anmeldelse. Det kan både have en afskrækkende som en opildnende effekt. Netop derfor er det vigtigt at vide, hvorfor du vælger at anmelde, hvis du vælger det. At det er for din egen skyld! Fordi du mærker det er vigtigt.

Som du beskriver dine psykiske og kropslige reaktioner vil jeg gætte på at du har fået et stort chok. Det som også lige nu viser sig som angstlignende kroplige symptomer. Det er selvfølgelig vigtigt, at du får gennemarbejdet chokket, så det ikke sætter sig permanent i dit system. Det kan gøres på mange måder. For nogen er det nok at dele sine tanker og følelser med sine nærmeste. Typisk er der også nogen store følelser i spil, som fx skræk, vrede og/eller sorg, der har brug for at blive set, anerkendt og kærligt mødt. For andre kan det kræve en indsats fra fx en psykolog, der har en viden om vold og chokreaktioner.

Det er meget normalt at blive i tvivl om, hvad der er det rigtige at gøre (i stort og småt - som du også beskriver), alt sammen konsekvenser af den psykiske vold du har levet med i længere tid. Vid at du ikke er alene. Og hvis du har behov for det, er du meget velkommen til også at ringe til os, i dagtimerne på tlf. 20 67 05 06. Her kan du få en henvisning til en samtale eller et samtaleforløb med en af vores samtalerådgivere, der har en særlig viden om lige præcis de problemstillinger du oplever at stå i lige nu. Hvis du kommer til at græde og skal bruge tid på at få sat ord på, er der selvfølgelig fuld forståelse for dét. Igen, det er ikke usædvanligt, og fuldt forståeligt.

Du kan også henvende dig til din egen læge, han/hun kan henvise dig til samtaler med en psykolog.

Jeg har håber du har fået lidt input til at komme videre på.

Ønsker dig alt godt og en masse god vind videre,
Maria