Få hjælp Forlad siden Chatten er åben

BREVKASSE

Brevkassen er åben

Skriv til os anonymt eller læs tidligere breve og vores svar herunder.

Vi svarer inden for 24 timer

Brevkassen er anonym

SKRIV HVAD DU HAR PÅ HJERTE

Er du i tvivl om du har oplevet vold? Er du usikker på, hvad vold egentlig er? Har du en oplevelse med vold, som du har brug for at dele?

Så er du landet det rigtige sted, her i Bryd Tavshedens brevkasse. Når du skriver til os er det gratis og anonymt. Vi svarer inden for 24 timer.

Alle vores rådgivere ved rigtigt meget om vold og kan helt sikkert svare på dit spørgsmål og give dig et godt råd med på vejen.  Vi oplever at rigtigt mange voldsudsatte børn og unge spørger os om vold og søger gode råd. I vores brevkasse, kan du derfor få hjælp til at finde ud af hvad du har oplevet og hvad du kan gøre, hvis du har oplevet vold.

I Brevkassen kan du også se, hvad andre har spurgt om, og hvilke svar vores rådgivere har givet dem.

SE HVAD ANDRE SPØRGER OS OM

Pige

14

Dato

07/01/2021

Jeg har selvmordstanker

jeg har selvmordstanker og høler alle hader mig og min far har valgt en anden familie

Svar

Kære du
Jeg er meget ked af at høre, at du går med tanker om selvmord og samtidig enormt glad for, at du vælger at kontakte os for hjælp! Det er nogle meget svære tanker at stå med alene, og derfor er det nemlig så vigtigt, at du deler det med nogen.
Når man har det svært kan man desværre nemt komme til at tro, at alle hader en eller at man ikke er ønsket. Det passer ikke, men det kan være svært at se, at andre faktisk holder af en og vil en det godt. Jeg ved selvfølgelig ikke, hvordan dit forhold er til din far efter han har fået en ny familie, men jeg forestiller mig, at han stadig gerne også vil være far for dig?

Jeg ville blive rigtig glad hvis du fandt det mod igen, som du fandt for at skrive til os, og så ringer til Børnetelefonen på tlf. 116111. Her kan du tale direkte med en voksen om dine tanker, og de kan støtte dig, så du ikke skal gå med det helt alene. Du er aldrig alene med disse tanker, og vi er mange som gerne vil hjælpe dig med at få det bedre!

Alt det bedste til dig.
Mange hilsner,
Emilie, Bryd Tavsheden