Få hjælp Forlad siden Chatten er åben

BREVKASSE

Brevkassen er åben

Skriv til os anonymt eller læs tidligere breve og vores svar herunder.

Vi svarer inden for 24 timer

Brevkassen er anonym

SKRIV HVAD DU HAR PÅ HJERTE

Er du i tvivl om du har oplevet vold? Er du usikker på, hvad vold egentlig er? Har du en oplevelse med vold, som du har brug for at dele?

Så er du landet det rigtige sted, her i Bryd Tavshedens brevkasse. Når du skriver til os er det gratis og anonymt. Vi svarer inden for 24 timer.

Alle vores rådgivere ved rigtigt meget om vold og kan helt sikkert svare på dit spørgsmål og give dig et godt råd med på vejen.  Vi oplever at rigtigt mange voldsudsatte børn og unge spørger os om vold og søger gode råd. I vores brevkasse, kan du derfor få hjælp til at finde ud af hvad du har oplevet og hvad du kan gøre, hvis du har oplevet vold.

I Brevkassen kan du også se, hvad andre har spurgt om, og hvilke svar vores rådgivere har givet dem.

SE HVAD ANDRE SPØRGER OS OM

Pige

23

Dato

14/01/2021

Er jeg i et psykisk voldeligt forhold

Hej
Jeg er på nuværende tidspunkt i et forhold, som jeg er meget i tvivl om hvorvidt er sundt eller ej. For at forstå vores forhold, bliver jeg nok nød til at gennemgå vores historie.
Vores forhold startede, som "bollevener" og vi var begge et sted hvor kærlighed ikke var noget vi kunne føle. Han var lige kommet ud af et stofmissbrug og jeg var lige kommet ud at et slemt brud, med min ekskæreste. Jeg havde svært ved tillid til andre mennesker og navnlig mænd. Han havde svært ved at binde sig, fordi han lige var blevet skilt efter et langt forhold. Han ville med andre ord gerne være sig selv. Men trods vores situation, blev vi sørme alligevel stormende forelskede efter 4 måneder som "bollevenner". Vi havde en sommer, som stod i kærlighedens tegn. Han var sød og mestrede alle kærlighedsprog og jeg kunne slet ikke få nok af ham. Jeg var sikker på, at han var mit livs kærlighed. Men så blev det pludselig hverdag. Vi stod begge og manglede et sted og bo og valgte at flytte sammen på trods af at vi "kun" havde været kærester i 6 måneder her. Nu bor vi sammen og der er gode stunder og så er der forfærdlige stunder. Han er ødelagt efter mange år, med stofmisbrug og alkohol. Han sagde at han intet kunne føle, fordi alle hans følelser var brændt væk i et misbrug. Da han blev forelsket i mig, sagde han at det var første gang han havde følt noget for nogle i mange mange år. Jeg kunne godt mærke at han var ødelagt i starten og at han opførte sig meget narcisstisk. Men det betød jo ikke noget dengang. Nu gør det, fordi jeg pluslig er forelsket og elsker ham og derfor kan jeg se hans selvoptagede og uempatiske sider. Jeg sider nu i en situation, hvor jeg oprigtig er i tvivl om jeg er kærester med en narcissist, om jeg bliver udsat for psykisk vold eller om det er mig der bare er alt for sensitiv og bebrejdende. Han har empatiske sider og kan sagtens sætte sig i andres sted. Men når vi diskuterer, har han meget svært ved at indrømme sine egne fejl. VI bliver altid hurtigst gode venner igen, hvis jeg tager skylden og siger undskyld. Hvis jeg forsætter diskussionen og argumenterer for min sag, kan han godt til allersidst sige undskyld og se at det var hans fejl. Men det kan godt tage en hel dag, med små diskutioner og fravær. Han skifter i humør tit og jeg føler det hele er en følelsesmæssig rujstebane. Han kan være smask forelsket og så kan han pluslig vende og blive iskold. Han siger aldrig nedladende ting til mig eller kritiserer mig. Han siger han elsker mig præcis for den jeg er og at han elsker mig allermest når jeg bare er mig selv. Han synes jeg er smuk, sød og et fantastisk menneske. Og når han bliver kold, siger han at det intet har med mig og gøre, men at jeg skal lade ham være og ikke prøve og få ham i godt humør igen. Jeg synes dog tit jeg får skylden alligevel. Jeg kan snart ikke finde hoved og hale i tingene. Jeg tror ikke på han elsker mig når han siger det og jeg tror ikke på at han kun vil være sammen med mig forevig, selvom han siger det tit. Det gør jeg fordi jeg ikke stoler på ham. Og det skyldes han følelsesudsving, men også han fortid med løgne, utroskab og stoffer. Han er helt clean nu og siger at han aldrig vil gøre det igen. Han vil starte et nyt liv med mig og ligge alt det bag sig. Han siger, at han ville ønske jeg bare kunne være i nuet og se ham for den han er i dag, istedet for den han var engang. Jeg elsker den han er nu, men bliver såret vær gang han får sider af en han var engang. Mit spørgsmål er derfor, er jeg sammen med en tidligere stofmisbruger, som skal lære sine egne følelser at kende? og måske har mit tidligere forhold ødelagt min tillid til mænd? Eller er jeg naiv og ser igennem fingre med for meget? Er jeg udsat for psykisk vold og måske nægter det over for mig selv, fordi jeg er bange for at blive såret? Han snakker nogengange meget om vores forhold med sine venner og kan godt finde på at sige ting, som jeg bliver ked af. Men dog ikke ting som er dissiderede onde. Han er meget jaloux og tror tit jeg skriver med andre mænd når jeg ligger på min mobil, men han tjekker den aldrig igennem eller vil have jeg skal bevise noget over for ham. Han siger han helt sikker på at jeg vil komme til at være ham utro en dag og at det bliver mig der gør det slut med ham. Han vil aldrig forlade mig. Men han siger, at hvis jeg går fra ham, vil han nok ikke se nogen grund til at være her mere. Jeg føler et kæmpe ansvar og kan seriøst ikke finde rundt i det hele. Jeg er konstant træt, fordi jeg hele tiden skal analysere hvilket humør han nu er i og om jeg godt kan sige det her nu osv osv... Håber meget i kan hjælpe mig!

Svar

Kære pige på 23.
Først og fremmest - hvor det fedt at læse, at du reflektere sådan som du gør! Når jeg læser dit brev, er det tydeligt for mig, at der er en masse kærelighed, anerkendelse og respekt i jeres forhold. Jeg kan dog også læse - som du selv påpeger, at her er tale om to mennesker, som begge er i gang med en proces, hvor i skal lære jer selv at kende.
Jeg tænker bestemt, at du har ret i, at din kæreste er en misbruger, som er ved at finde sig selv og sine egne følelser. Det er en lang og hård proces, og måske i virkeligheden noget han har brug for professionel hjælp til?
Hans jalousi og mangel på grænser kan også sagtens bunde i, at han i bund og grund har svært ved at mærke og erkende egne følelser og grænser.
Om vi kalder det psykisk vold eller noget, tænker jeg egentlig ikke er så vigtigt. Så længe du føler som du gør, så er det et problem, og det er vigtigt for mig at pointere at du ikke bare er naiv eller at de ting du føler, er forkerte. Du har al ret til at føle som du gør og det kan aldrig være forkert.
Jeg tænker om det mon er noget du taler om med din kæreste? Hvordan reagere han når u fortæller at du bliver ked af det?
Eller om du taler med andre om det? en veninde måske.
For mig lyder det til, at du har en del erfaringer fra tidligere, som måske ikke er helt bearbejdet og at det er noget du kan arbejde med. Evt sammen med os enten ved et samtaleforløb eller i vores ungegruppe?
Hvis det er noget du har mod på, så ring endelig ind til os på 20 67 05 06. Telefonen er åben i hverdagene fra 9-15.

Jeg ønsker dig al held og lykke
Bryd Tavshede
Cat